Når De opsætter en TomTom-navigationsenhed, downloader en af vores Apps eller opretter en TomTom-konto, har vi brug for et minimum af oplysninger for at sætte Dem i stand til at bruge funktionerne sikkert og korrekt. Første gang vi har brug for adgang til Deres lokaliseringsoplysninger (herunder Deres GPS-position), vil De se en meddelelse, hvor De bliver bedt om at give samtykke til at dele disse data med TomTom til bestemte formål. Vi beder også om Deres samtykke, før vi bruger Deres rejseoplysninger (for eksempel Deres kørselsmønstre og -adfærd, herunder tidspunkt, placering, retning, søgeinteraktion, produktanvendelse og andre adfærdsdata) til at forbedre brugeroplevelsen, hvilket betyder, at vi, afhængigt af produktanvendelse og andre enhedsegenskaber eller adfærdsdata, forbedrer vores produkter. Vi synkroniserer kun visse oplysninger mellem Apps og enheder, efter at vi har Deres samtykke. De kan nemt ændre Deres samtykke i indstillingerne på Deres enhed, i Deres app eller via Deres TomTom-konto. Tilbagekaldelse af Deres samtykke kan betyde, at nogle tjenester ikke længere er tilgængelige.
I nogle tilfælde behandler vi Deres data på grundlag af TomToms legitime interesser, som forfølges som dataansvarlig, hvor vi sikrer, at behandlingen er lovlig, rimelig og fair ved at tage hensyn til virkningen på Deres rettigheder og friheder for at sikre, at vi ikke handler i strid hermed eller udsætter Dem for en urimelig risiko.
- Det er i TomToms interesse, at vi leverer og vedligeholder pålidelige produkter og tjenester samtidig med, at vi forbedrer kundeoplevelsen. For at hjælpe med at holde dem fungerende som forventet ved at teste og eksperimentere med nye funktioner, overvåge tjenesteydelsernes ydeevne, herunder effektivitet, og sikre softwareoptimering, indsamler vi oplysninger relateret til Deres enhed eller mobil datasignalstyrke, logoplysninger til at løse nedbrud eller fejl, oplysninger til fejlfinding, debugging og andre tekniske Diagnostiske oplysninger.
- Det er også i vores interesse at sikre vores produkter og tjenester, vores systemer, Deres brugerkonto, forebygge svig eller opdage trusler eller ulovlige aktiviteter. For at opnå dette behandler vi Deres oplysninger underlagt passende tekniske og operationelle foranstaltninger til at beskytte Deres identitet i overensstemmelse med branchestandarder, idet vi tager hensyn til den risiko, som den pågældende behandlingsaktivitet og karakteren af de data, der er omfattet, medfører.
- Det er i TomToms interesse at forbedre kundeoplevelsen ved at undersøge, hvordan og hvornår De bruger vores produkter og tjenester. Dette omfatter indsamling af oplysninger om Deres aktivitet, hvordan De interagerer med vores Apps, for eksempel hvornår De senest opdaterede oplysningerne om Deres konto, tidsstempler relateret til Deres brug, såsom hvornår De sidst brugte vores tjenester, for at afgøre, om De fortsat er en aktiv bruger, Deres interaktion med vores kundesupporttjeneste.
Vi behandler også Deres data i det omfang, det er nødvendigt for at indgå og opfylde vores kontrakt med Dem for at drive og levere vores tjenester som beskrevet i vilkår og betingelser for vores produkter.
I visse tilfælde behandler vi Deres data for at overholde en retlig forpligtelse, herunder for eksempel at få adgang til eller videregive visse oplysninger, hvis der foreligger en gyldig retlig anmodning fra en retshåndhævende myndighed eller tilsynsmyndighed.