TomTom International B.V., TomTom Global Content B.V. og/eller tilknyttede selskaber (samlet og individuelt benævnt "TomTom") samt deres medarbejdere accepterer eller behandler ikke uopfordrede idéer, forslag, forslag til forbedringer eller materialer ("Indsendelser") i nogen form.
Send eller giv ikke TomTom eller dets medarbejdere nogen Indsendelser.
Formålet med denne politik er at undgå tvister eller retssager i tilfælde af, at TomToms uafhængigt udviklede produkter, tjenester, funktioner eller andre materialer nogensinde måtte fremstå som værende ens eller identiske med indsendte idéer.
Hvis De, efter at have læst denne politik grundigt, alligevel beslutter at indsende Deres idéer til TomTom, accepterer De – uanset hvad De måtte anføre i Deres kommunikation – ved Deres indsendelse, at De har læst og forstået denne politik, og at følgende vilkår gælder for Deres Indsendelser.