TomTom, TomTom-logoet og øvrige TomTom-mærker er registrerede eller ikke-registrerede varemærker tilhørende TomTom International B.V. og/eller tilknyttede selskaber (samlet og individuelt benævnt TomTom) i Den Europæiske Union og andre lande. Med forbehold for undtagelser i lovgivning eller retspraksis og aftaler og/eller en aftale med TomTom er brugen af TomTom’s varemærker udelukkende forbeholdt TomTom.
Flere jurisdiktioner anerkender begrænsninger i varemærkebeskyttelsen, der tillader en begrænset og specifik anvendelse af varemærker uden tilladelse fra rettighedshaveren, såsom nominativ rimelig anvendelse, f.eks. for at angive produktkompatibilitet. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din tilsigtede anvendelse henhører under sådanne begrænsninger, bedes du søge juridisk rådgivning. Under alle omstændigheder skal anvendelsen af TomTom’s ordmærker opfylde følgende kriterier.
Ordmærket må:
- ikke forkortes eller varieres;
- medmindre der henvises til TomTom som virksomhed, ikke anvendes som substantiv eller i ejefaldsform (f.eks. “TomTom’s”), men skal i stedet anvendes som adjektiv sammen med et almindeligt substantiv som deskriptor, såsom “applikation”, “software” osv.;
- ikke skrives med andre versaler end i TomTom’s markedsføringsmateriale;
- ikke fremvises mere fremtrædende end dit eget firmanavn eller varemærke;
- ikke anvendes som en del af navnet på et produkt, en virksomhed, en tjeneste, en erhvervsvirksomhed, et domæne, en side på sociale medier, en e-handelskanal eller en app, der tilhører dig eller en tredjepart, og må ikke registreres som sådan.
Endvidere må anvendelsen ikke
- være uanstændig og nedsættende, ærekrænkende eller bagvaskende over for TomTom, dets brand, tjenester, produkter og teknologi eller over for nogen person eller enhed;
- med forbehold for en aftale med TomTom må anvendelsen hverken direkte eller indirekte angive eller antyde sponsorering, tilknytning eller godkendelse fra TomTom;
- indeholde urigtige oplysninger om TomTom; og
- med forbehold for en aftale med TomTom skal den indeholde varemærkeangivelsen “<TRADEMARK(S)> is/are the registered or unregistered trademark(s) of TomTom International B.V. and/or its affiliates in the European Union and other countries.” (hvor <TRADEMARK(S)> skal erstattes med en liste over de anvendte ordmærker).