Hvad kan vi hjælpe med?

Find produkter, tjenester og support

close

FORTROLIGHED

Sådan bruger vi dine data

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

WEBFLEET

Hvis dit køretøj er konfigureret til at oprette forbindelse til TomToms WEBFLEET-tjenester, indsamler køretøjet oplysninger med henblik på WEBFLEET-tjenesten, mens det er i brug i forbindelse med andet WEBFLEET-udstyr, der er installeret i køretøjet.

Følgende oplysninger indsamles kontinuerligt: køretøjets position, g-påvirkning/accelerationsdata og motorrelaterede data som f.eks. brændstofforbrug, ventilstillinger, motorhastighed og kilometertællerværdi. Hvilke specifikke oplysninger, der indsamles, afhænger af det WEBFLEET-udstyr, der er installeret i køretøjet.

Ejeren af WEBFLEET-kontrakten beslutter, hvilke formål oplysningerne efterfølgende bruges til, hvem der har adgang til dem, og hvor længe oplysningerne opbevares. Kontakt ejeren af WEBFLEET-kontrakten for at få flere oplysninger. Dette er generelt ejeren eller lejeren af køretøjet.

TomTom bruger Google Analytics Premium-software til at indsamle oplysninger om, hvordan du bruger TomTom-software, hjemmesider og programmer. De oplysninger om brug, som TomTom indsamler, indeholder ikke placeringsoplysninger eller oplysninger, som du har indtastet eller uploadet. TomTom har indgået en kontrakt med Google, som gør, at brug af dine oplysninger begrænses til kun TomTom, og Google må ikke bruge dem til nogen andre formål, f.eks. reklamer.


Curfer

TomTom LINK 100 giver dig mulighed for at indsamle oplysninger fra din bil, mens du bruger den, så du kan modtage rapporter og feedback om dine ture og din køreadfærd. For at give dig rapporter og feedback sendes oplysningerne ved hjælp af TomToms smartphone-app CURFER til TomTom via din telefons internetforbindelse. Oplysningerne opbevares sammen med din konto, så længe kontoen findes. Hvis der ikke er adgang til en internetforbindelse, gemmes oplysningerne på en sikker måde på din LINK 100 for at blive uploadet senere.

Dine oplysninger gemmes i EU under europæisk lovgivning om databeskyttelse. TomTom anvender sikkerhedsmetoder, der er baseret på branchestandarder, til beskyttelse af dine oplysninger mod uautoriseret adgang, mens de gemmes, og mens de sendes.

Vi lover, at vi ikke giver nogen andre adgang til de oplysninger, vi indsamler, eller bruger dem til andre formål, medmindre du giver os tilladelse, eller vi udtrykkeligt og lovmæssigt bliver pålagt dette efter behørige retsprocesser.

Andre chauffører i dit køretøj

Hvis du deler dit køretøj med andre chauffører, når LINK 100 er tilsluttet, er du ansvarlig for at informere disse chauffører om, at der indsamles kørsels- og køretøjsdata, og at du har adgang til rapporter om dette.

Oplysninger, vi indsamler

LINK 100 og TomTom CURFER-appen indsamler:
    • Oplysninger, som identificerer dig, dit køretøj, din LINK 100 og din smartphone.
    • Oplysninger om dit køretøj og din kørsel, f.eks. tidspunkt for start/stop, tomgangstid, hastighed og fordeling af hastighed, tilbagelagt distance, bremsning, sving, acceleration, batteriniveau og -status, motorbelastning og speederniveauer.
    • Oplysninger til diagnosticeringsformål, f.eks. softwareversioner, enhedstyper, strømsvigt og fejllogs.

Din LINK 100 indsamler ikke positionsoplysninger eller oplysninger om ulykker, og ingen af disse oplysninger deles med TomTom.

Oplysninger, der kun er tilgængelige på din smartphone

LINK 100 sender yderligere oplysninger til din smartphone, når appen kører, f.eks. detaljerede udlæsninger i realtid af parametre fra køretøjet, herunder hastighed, motoromdrejninger, motortemperatur, motorbelastning, brændstofniveau m.m. for at vise disse oplysninger i appen. Disse detaljerede oplysninger gemmes ikke på din smartphone og sendes ikke til TomToms servere.

Hvis du vil tillade, at appen anvender positionsoplysninger, bruges de til at registrere smartphonens position, når køretøjet er parkeret (motoren er slukket, eller smartphonen flyttes uden for rækkevidde for LINK 100). Kun den seneste position gemmes, ingen af køretøjets bevægelser, og positionen deles ikke med TomTom.

Din CURFER-konto

Når du bruger TomToms CURFER-app første gang, skal du oprette din personlige konto, hvor du angiver et brugernavn, din e-mailadresse og en adgangskode. TomTom anbefaler, at du opbevarer dine TomTom-kontooplysninger fortroligt og bruger en adgangskode, du ikke bruger andre steder.

Kontoen bruges til at gemme de data, som TomTom CURFER indsamler, på TomToms servere på en sikker måde. Vi bruger din e-mailadresse, når vi en gang imellem sender oplysninger, der er relateret til TomTom CURFER eller relaterede produkter/tjenester, eller hvis der er opdateringer, du skal kende til for at sikre, at du kan bruge dit produkt på en sikker, pålidelig måde uden forstyrrelser, eller hvis det er lovpligtigt at kontakte dig.

Du kan til enhver tid slette din CURFER-konto ved hjælp af smartphone-appen.

Vi deler ikke dine CURFER-kontooplysninger, medmindre vi udtrykkeligt og lovmæssigt bliver pålagt dette efter behørige retsprocesser.

Når data uploades til vores servere

Smartphone-appen uploader automatisk de data, der indsamles på LINK 100, til TomToms servere. Hver gang køretøjets motor slukkes, og der er en mobil dataforbindelse, aflæser appen alle de gemte data fra LINK 100 og sender dem til TomToms servere. Dette sker i baggrunden, selv hvis du ikke bruger programmet aktivt. Hvis du vil forhindre, at dette sker, kan du deaktivere brug af mobildata for appen eller bruge Log af-funktionen i programmet.

Brug af din position

Selvom LINK 100 ikke selv kan indsamle din position, og der ikke deles nogen positionsoplysninger med TomTom, skal du være opmærksom på, at hvis du bruger din mobiltelefon til at tilslutte LINK 100 til internettet, kan din mobiltelefon køre operativsystemsoftware eller andre apps eller bruge kommunikationsnetværk, som indsamler, sender eller gemmer personlige oplysninger og positionsoplysninger. TomTom har ingen indflydelse på dette. Se din mobiludbyders dokumentation og indstillinger, eller kontakt leverandørerne af dit system og dine apps, for at få flere oplysninger.