Din indkøbsvogn

Indkøbsvognen er tom

TomTom’s nye applikation til iPhone tilbyder multitasking og opdaterede navigationskort

Jun 23 2010

TomTom’s nye applikation til iPhone tilbyder multitasking og opdaterede navigationskort

~ Problemfri navigation selv når telefonen ringer ~

København, 21. juni 2010 – TomTom, verdens førende udbyder af navigationsløsninger og digitale landkort, meddeler at den nyeste version af TomTom-applikation til iPhone kan købes via App Store fra i dag.

TomTom-applikation til iPhone version 1.4 er kompatibel med iOS 4 og tilbyder mange nye features inklusiv multitasking funktion*, der giver brugeren mulighed for at modtage navigation samtidig med at andre applikationer er i brug.

Med version 1.4 har TomTom integreret flere multitasking features til applikationen, der sikrer, at brugeren stadig får den bedste rutebeskrivelse fra deres TomTom applikation samtidig med, at andre iPhone-applikationer er i brug:

    Lydløs Navigation ved telefonsamtale** - Brugere kan nu have telefonsamtaler og samtidig modtage visuel ’turn-by-turn’ instruktion. Med denne feature kan brugeren modtage navigation under telefonsamtalen, og behøver derfor ikke vælge mellem samtaler eller kørselsinstruktion.

    Navigation i baggrunden*** - Brugere kan se andre applikationer på displayet, mens navigationsinstruktioner stadig kan høres fra TomTom-applikationen.

Den nyeste version af TomTom-applikationen til iPhone version 1.4 indeholder ekstra, avancerede features, der giver en bedre navigationsoplevelse:

    Nye opdaterede navigationskort – Den nye TomTom-applikation er tilgængelig med TomTom’s nyeste lancering af branchens mest præcise og opdaterede navigationskort. Idet et gennemsnit på 15% af vejnettets information bliver ændret hvert år, har TomTom opdateret applikationen med de nyeste kort, der sikrer at brugeren modtager den mest præcise og mest effektive kørselsvejledning. De nye kort er allerede inkluderet i den nye applikation, så hverken ’data map’, mobilsignal eller roamingudgifter er nødvendige for at få adgang til de nye kort eller navigere frem til en destination.

    Rutedeling – Bilister kan nu sende kørselsdetaljer, destination og rutebeskrivelse til andre kontaktpersoner via email. Denne feature gør det nemt at opdatere venner og familie om, hvor på ruten man er, og hvor man er på vej hen.

    Påmindelse af afgang – Man kan nu modtage en påmindelse af, hvornår man skal afsted, hvornår nye ture er planlagt og tilføjet i kalenderen. Der vil komme en alarm på iPhonen, når det er tid til at komme afsted, så man ankommer til destinationen på det planlagte tidspunkt.

    Miljøvenlig ruteplanlægning – Bilister kan spare penge og reducere miljøbelastningen ved at vælge mere benzinbesparende ruter. Den avancerede rute-teknologi og kørselsdata fra millioner af TomTom-brugere gør det muligt at vise den rute med den laveste miljøbelastning.

    Vælg et symbol – Bilister kan nu vælge eget ‘bil-symbol’ på displayet og dermed designe et ikon ved valg af symbol og farve, der passer bedst til det ønskede personlige udtryk.

“Hos TomTom satser vi altid på at levere innovative løsninger, der giver en mere effektiv og sikker kørsel frem til den ønskede destination”, siger Tom Murray, Senior Vice President, Market Development, TomTom Inc. ” Vi er glade for at kunne introducere den nyeste version af TomTom-applikationen til iPhone efter lanceringen af iOS4. Nu kan iPhone-brugere få glæde af TomTom’s førende navigationsløsninger, der med de nye multitasking funktioner* giver mulighed for, at andre iPhone features er i brug uden kørselsinstruktionerne fra TomTom-applikationen bliver forstyrret”, siger Tom Murray.

Tilgængelighed og pris
Tom Tom-applikationen til iPhone er tilgængelig via App Store. Kontinentale og regionale versioner af TomTom til iPhone: iPhone 3G, iPhone 3GS og iPod Touch brugere er tilgængelig fra i dag på: http://www.tomtom.com/tomtom-app.

Priserne varierer fra region til region. TomTom tilbyder for øjeblikket både en dansk og Vesteuropæisk version af applikationen til henholdsvis 439,-kr og 529,-kr.

TomTom-applikationen for version 1.4 er kompatibel med OS 3.0 og iOS 4***, men brugere bør opgradere til iOS 4 for at kunne benytte alle de nye features.

* Tilgængelig på iPhone 3GS og iPod iPod Touch 3rd generation, der kører på iOS 4.
** kun iPhone 3GS
*** kun iPhone 3GS & iPod touch 3rd generation

Om TomTom TomTom NV er en førende leverandør af personlige navigationsprodukter og -tjenester. TomToms produkter er udviklet med særlig vægt på innovation, kvalitet, brugervenlighed og høj brugsværdi. TomToms produkter indbefatter alt-i-én navigationsenheder der giver kunderne mulighed for at navigere straks efter udpakning; disse tilhører den prisvindende TomTom GO-familie, TomTom ONE XL og TomTom ONE-serien samt TomTom RIDER.
Uafhængige undersøgelser viser at TomToms produkter har en betydelig positive effekt på færdsels- og vejsikkerhed. TomTom tilbyder et sortiment af indhold og tjenester til TomToms navigationsløsninger, som er let tilgængelige via TomTom HOME. TomTom leverer også navigationssoftware-produkter der kan integreres med andre fabrikater, herunder TomTom NAVIGATOR-software til PDA’ere og smartphones. TomTom WORK kombinerer markedsledende kommunikation og smart navigationsteknologi med førende pejlefunktionalitet og –erfaring.
TomToms produkter bliver solgt gennem et netværk af førende forhandlere i 30 lande og online.
TomTom blev grundlagt i 1991 i Amsterdam og har kontorer i Europa, Nordamerika, Asien, Australien og Sydafrika. TomTom er registret på Euronext, Amsterdam Stock Exchange i Holland. For mere information, gå til http://www.tomtom.com

Du skal installere Flash Player, hvis du vil have glæde af TomTom.com

Flash skal være installeret på computeren.

Hent Adobe Flash Player