Din indkøbsvogn

Indkøbsvognen er tom

TomTom annoncerer online Route Planner

Dec 04 2008

TomTom annoncerer online Route Planner

TomTom slipper snart sine bedste teknologier løs på internettet. Features som IQ Routes og HD Traffic betyder, at TomTom’s online ruteplanlægningsværktøj ikke blot finder den hurtigste vej fra A til B. Baseret på milliarder af indsamlede trafikdata finder den også bedste vej i forhold til tidspunktet for køreturen. Og så er den gratis – også for brugere, der ikke har adgang til en TomTom-GPS.

København 4. december 2008 – TomTom annoncerer i dag et nyt ruteplanlægningsværktøj, som bliver tilgængeligt via http://routes.tomtom.com. Den gratis, webbaserede Route Planner tillader brugeren en enkel måde at forberede sin rute på før afrejse. I tilgift rummer det nye værktøj TomTom’s samlede erfaringer med optimal ruteplanlægning. Erfaringer, der hidtil kun er kommet ejere af en TomTom-GPS til gode. TomTom online Route Planner bliver i de kommende uger beta-testet af en udvalgt gruppe brugere.

Som det første online ruteplanlægningsværktøj i verden tilbyder TomTom online Route Planner vejbeskrivelser mellem alverdens adresser, mens den tager højde for den smarteste rute baseret på både real-time informationer om trafikale forhold og historiske data om trafiksituationen på ruten døgnet rundt. De særlige funktioner værktøjet gør brug af er TomTom’s HD Traffic*, der inkorporerer dynamisk trafikinformation og IQ Routes, der bygger på data fra mere end 500 milliarder køreture gennemført med TomTom GPS’er. Endelig opdateres systemet jævnligt med de forbedringer, som brugerne via TomTom’s MapShare-teknologi konstant forbedrer kortmaterialet med. Alt i alt betyder det nye standarder for rutebeskrivelser på internettet, når online Route Planner ovenpå beta-testperioden gradvist rulles ud verden over.

”Med lanceringen af vores online Route Planner tager vi et stort skridt i arbejdet med at gøre vore prisbelønnede navigationsteknologier tilgængelige for alle brugere uanset platform,” siger Harold Goddijn, CEO, TomTom. ”Også brugere, der ikke ejer en GPS kan nu drage fordel af vores erfaringer på navigationsområdet og planlægge deres dag bedre end nogensinde før.”

TomTom online Route Planner er indtil videre tilgængelig på seks sprog: Engelsk, Tysk, Fransk, Spansk, Italiensk og Hollandsk.

* TomTom online Route Planner anvender kun HD Traffic i Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Schweiz og Holland. I andre lande er TomTOm’s originale trafikservice (baseret på GPRS og TMC) inkluderet i det omfæng tjenesterne er tilgængelige.

TomTom Route planner” width=

Du skal installere Flash Player, hvis du vil have glæde af TomTom.com

Flash skal være installeret på computeren.

Hent Adobe Flash Player