Din indkøbsvogn

Indkøbsvognen er tom

Banebrydende sikkerhedsfunktion i den nye TomTom GO-serie

Jun 05 2007

Banebrydende sikkerhedsfunktion i den nye TomTom GO-serie

~ Ny ‘sikker kørsel’ funktion giver brugeren direkte forbindelse til vejhjælps og ulykkesassistance~

› ‘Hjælp mig!’-knap i hovedmenu
› Database med stedoplysninger og telefonnumre på nærmeste hospital, politi og nødhjælpsassistance
› Førstehjælps-guide leveret af Røde Kors
› Mange bilrelaterede tips (f.eks. om vedligeholdelse af bilen) og rejseinformation (f.eks. landespecifikke trafikregler, bankers åbningstider osv.), når man rejser udenlands
› Vejhjælpsassistance i samarbejde med FDM og mange andre anerkendte nationale bilklubber
› Stort udbud af individuelle sikkerhedspræferencer at vælge i mellem

Cannes, Frankrig, 5. juni 2007 - TomTom, verdens største leverandør af navigationsløsninger, lancerer i dag den nye TomTom GO-serie, som indeholder unikke sikkerhedsfunktioner, der gavner bilister i en problemsituation, herunder ulykker og sikrer at de kommer fra A til B så hurtigt som muligt.

Menuen “Hjælp mig!”
‘Hjælp mig!’-menuen, som er tilgængelig fra hovedmenuen I den nye TomTom GO-serie, oplyser brugerne om direkte links til nødhjælpsadresser, telefonnumre, vejhjælpsassistance og anden nyttig information, herunder information læger og sygehuse, som en hjælp i tilfælde af diverse nødsituationer.

Ring efter hjælp, kør efter hjælp eller gå efter hjælp
TomTom GO 520 og 720 indeholder begge en fuld database over vigtige stedoplysninger og telefonnumre. Disse omfatter ulykketjenester, men også oplysninger om nærmeste værksted, apotek eller politistation, som alle kan vises på brugergrænsefladen. Brugeren kan ringe til det viste nummer, imens skærmen tydeligt viser hvor bilisten befinder sig både på kortet, på skrift og tilmed i satellitkoordinater med 1-meter-præcision. Samtidig eller i stedet for kan brugeren planlægge en rute til bestemmelsesstedet, alt efter om man er i bil eller til fods. Takket være en problemfri software-integration og TomToms håndfri opkaldsfunktion, vil enheden også vise telefonnummeret på den valgte vejhjælpsassistance, og vil oven i købet ringe op via en håndfri forbindelse, såfremt der kan etableres trådløs Bluetooth® forbindelse til en mobiltelefon.

På den måde kan brugeren løse sit problem ved at vælge fra en bred vifte af muligheder såsom, gåafstanden til nærmeste tankstation, kørselsvejledning samt øjeblikkeligt opkald til nærmeste hospital.

Førstehjælps-guide leveret af Røde Korsv
I enhver TomTom GO 520 og 720 kan bilister finde en liste over førstehjælpsteknikker leveret af Røde Kors, som bl.a. fortæller, hvad der skal gøres ved et trafikuheld, hvordan man genopliver forulykkede personer, hvordan man behandler brandsår og skoldninger og hvordan man tager sig af personer med chok. Alt sammen vist med tydelige illustrationer.

Alsidig lokal rejse- og bilplejeinformation
TomTom har indgået samarbejde med den Hollandske automobilklub, ANWB, om at forsyne GO 520 og 720 med alsidig lokal rejse information. Dette inkluderer landespecifikke trafikregler, bankers åbningstider osv., hvilket giver bilisten nyttig information ved rejser i udlandet. Ydermere findes der information om vedligeholdelse og reparation af bilen fra, hvordan man forbereder bilen til vintersæsonen til hvad man kan gøre ved motorstop.

Nød- og vejhælpsassistance
TomToms ‘Hjælp mig!’-knap giver direkte adgang til de etablerede bilklubbernes vejhjælpstjenester i de pågældende lande. Gennem ARC Transistance har TomTom indgået samarbejde FDM i Danmark, AA i England, AA Irland, ANWB i Holland, ACI i Italien, ACL i Luxembourg, ACP i Portugal, ACTA i Frankrig, ADAC i Tyskland, AL i Finland, Motormännen i Sverige, NAF i Norge, ÖAMTC i Østrig, RACE i Spanien, Starter i Polen, SOS Touring i Belgien, TCS i Schweiz og UAMK i Tjekkiet.
Gennem Assist Australia tilbyder TomTom adgang til NRMA, AANT, RAA, RAC, RACQ, RACT og RACV – de store automobilklubber, der står for vejhjælpsassistance i de forskellige dele af Australien.

I forbindelse med vejhjælpsassistancen vil man på skærmen se bilens position grafisk og på skrift, og se dens satellitkoordinater med 1 meters præcision.

Nye sikkerhedsfunktioner
Denne nye TomTom GO-serie gør det muligt for brugerne at benytte sig af flere sikkerhedsfunktioner end nogensinde før, så som:

• Anbefalede kørepauser: Hvis en bilist har kørt mere end et bestemt tidsinterval tillader, vil TomTom’en opfordre bilisten til at holde pause
• Advarsler, når man nærmer sig skole og fodgængerzoner, opfordrer bilisten til at sænke farten
• Påmindelser til bilisten om at udpege i hvilken siden af vejen de skal køre (påmindelse til engelske bilister, når de kører i lande med højrekørsel og omvendt)
• Mulighed for oplæsning af indkommende SMS-beskeder ved brug af en kombination af tekst-til-tale og stemmegenkendelse-teknologi: Når en tekstbesked modtages, vil enheden i taleform tilbyde at højtlæse den. Stemmegenkendelsesteknologien bruges til at aktivere brugerens svar. Hvis brugeren siger ”ja”, læse hele teksten højt. På intet tidspunkt behøver brugeren at røre eller se på skærmen (modtagelse af tekstbeskeder kræver en trådløs forbindelse til en mobiltelefon).
• Sikker mulighed for ny ruteberegning i tilfælde at forsinkelse ved brug af tekst-til-tale og stemmegenkendelse: Hvis forsinkelsen øges væsentligt af trafikprop, vil enheden, i taleform, tilbyde at forsøge at nedbringe forsinkelsen. Stemmegenkendelse bruges til at aktivere brugernes svar. Hvis brugeren siger ”ja”, planlægges den bedste nye rute i forhold til trafikoplysninger i realtid. På intet tidspunkt behøver brugeren at røre eller se på skærmen (modtagelse af trafikoplysninger kræver enten en RDS-TMC-modtager eller abonnement på TomTom Traffic).
“Sikkehed er en nøgleprioritet for TomTom og vi er markedsledende på området,” siger Harold Goddijn, TomTom’s chief executive officer. “Undersøgelser viser at vores produkter har en betydelig positiv effekt på færdselssikkerheden. Vi fokuserer konstant på at øge sikkerheden og er stolte over at yderligere at forbedre forholdene med endnu flere funktioner i den nye TomTom GO. Som markedsledende har vi et ansvar og vil forsætte med at have sikkerhed øverst på dagsordenen i udviklingen af alle vores produkter.” Den nye TomTom GO-serie bliver tilgængelig i 3. kvartal af 2007.

###

* ARC Transistance, der er det førende europæiske netværk af automobilklubber og serviceudbydere inden for bilbranchen, operer i over 40 lande i Europa og betjener over 45 million bilister. Assist Australia er det førende netværk af automobilklubber i Australien. NRMA, NT, RAA, RAC, RACQ, RACT og RACV er automobilklubber, der formidler vejhjælpsassistancen de forskellige dele af Australien.

I tilfælde af uoverensstemmelser mellem denne pressemeddelelse og den originale engelske version er den engelske udgivelse gældende.

Du skal installere Flash Player, hvis du vil have glæde af TomTom.com

Flash skal være installeret på computeren.

Hent Adobe Flash Player