Din indkøbsvogn

Indkøbsvognen er tom

TomTom skaber verdenens første navigationsløsning som både er bærbar og integrerbar i bilen

Jan 08 2007

Bilindustrien kan nu tilbyde alle fordelene ved et bærbart navigationsanlæg samtidig med at anlægget er fuldt integreret i bilen.

8. januar, 2007, København: TomTom, verdenens største leverandør af navigationsløsninger, har udviklet den første bærbare navigationsenhed som kan integreres i bilens instrumentbræt eller i bilradioen. Enheden vil komme på markedet i begyndelsen af sommeren 2007.

Navigationsudstyr er blandt det mest eftertragtede ekstraudstyr til bilen. Imidlertid har bilproducenter længe haft svært ved at producere integreret navigationsudstyr som har kunnet leve op til forbrugerens forventninger i forhold til pris, brugervenlighed og funktioner.

TomTom’s nye integrerbare enhed vil derfor give mulighed for et spændende fremtidigt samarbejde mellem TomTom, bilproducenter og eksterne leverandører. Det vil resultere i nye integrationsmuligheder mellem TomTom’s enheder og bilens design samt øvrige udstyr. Enheder vil kunne forbindes med bilens radio, ”infotainment” system eller bygges direkte ind i instrumentbrættet.

TomTom’s teknologi kan benyttes af bilindustrien til at introducere nye løsninger, som benytter de bedste elementer fra integreret og bærbar navigation. Teknologien vil derfor resultere i nye samarbejder mellem TomTom og bilproducenter, for at skabe løsninger der kan integreres fuldstændig.

TomTom’s enhed kan forbindes med bilens lydanlæg og strømforsyning, og kan gennem den trykfølsomme skærm fungere som kontrolpanel for hele bilens underholdningssystem. Uanset hvor enheden er indbygget i bilen, vil den kunne integreres med andre enheder og vil kunne styre afspilningen af CD’er eller MP3 musik i hi-fi kvalitet, samt transmittere kørselsvejledninger og telefonopkald over bilens højtaleranlæg.

TomTom’s løsning vil have flere fordele i forhold til de traditionelle navigationssystemer. Enheden vil være elegant integreret i bilens design, men samtidig vil brugeren have mulighed for at tage den med på farten og benytte den i andre køretøjer, takket være dens indbyggede batteri og højtaler.

Brugeren vil også kunne benytte funktioner, så som: Håndfri sammenkobling med mobiltelefonen, kontrol over bilradio, cd afspiller og iPod, MP3 afspilning og trådløs installation i bilen. Yderligere vil brugeren også kunne benytte TomTom’s unikke PLUS services og kontrollere enheden fra computeren med den gratis TomTom HOME softwarepakke.

”For første gang vil bilproducenter have mulighed for at tage del i det hurtigtvoksende marked for bærbar navigation ved at udnytte TomTom’s ekspertise på markedet. En lignende billig og praktisk løsning er ikke se tidligere”, udtaler Harold Goddijn, CEO for TomTom.

TomTom og fujitsu-TEN, har allerede udviklet den første indbyggede enhed – Eclipse AVN2210p – som kan integreret i bilens instrumentbræt, men stadig kan medbringes som bærbar enhed af brugeren. (Se særskilt pressemeddelelse for mere information om denne enhed)

- Slut –

I tilfælde af uoverensstemmelser mellem denne pressemeddelelse og den originale engelske version, er den engelske version gældende.

For mere information kontakt venligst:

Svend Émile Tybjerg ABC Hill & Knowlton Tlf.: 33 13 14 33 Email: set@abchk.dk

Du skal installere Flash Player, hvis du vil have glæde af TomTom.com

Flash skal være installeret på computeren.

Hent Adobe Flash Player