Din indkøbsvogn

Indkøbsvognen er tom

TomTom genopfinder sportsuret

Apr 17 2013

TomTom genopfinder sportsuret

Nye supertynde sportsure fra TomTom leverer hurtig og præcis informationsopdatering, som gør det nemmere for løbere, cyklister, svømmere og andre fitness-entusiaster at nå deres mål

København, 17. april 2013– TomTom lancerer i dag en ny serie af GPS-sportsure, som leverer hurtig og præcis informationsopdatering til løbere, cyklister og svømmere, der vil have helt præcist styr på deres tid og resultater under træningen.

– Vi ved, at de fleste sportsure på markedet i dag er for store og komplicerede at bruge, siger Morten Flø Nielsen, Country Sales Manager hos TomTom. Ligesom vi udviklede brugervenlige navigatorer til biler, som ændrede, hvordan folk kommer fra A til B, har vi nu udviklet en ny serie af sportsure med GPS, der er meget behageligere at have på og meget enkle at bruge.

De nye supertynde GPS-sportsure – TomTom Runner og TomTom Multi-Sport – overfører TomToms velkendte brugervenlighed til fitness-verdenen og er udstyret med en klar skærm, grafiske træningsværktøjer i fuldskærmstilstand og branchens første såkaldte One-Button Control, som med en enkelt knap giver brugeren mulighed for at se al information hurtigt og nemt. Alt for ikke at forstyrre træningen samt øge motivationen og mulighederne for at nå træningsmålene.

- Løbere og multi-sport entusiaster kan nu få nem adgang til information om deres præstationer hurtigt og præcist, og det gør det lettere for dem at nå deres træningsmål, fortsætter Morten.

Højopløst skærm

De nye sportsure fra TomTom har en tydelig skærm med høj opløsning og kontrast, som gør det nemt og hurtigt for løbere og multi-sport atleter at se distance, tid og hastighed, når de træner – selv i direkte sollys.

En grafisk træningspartner

De nye sportsure er udstyret med TomToms Graphical Training Partner. Letlæselig grafik på hele skærmen hjælper brugerne med at få mest muligt ud af deres træning. En bruger kan altid se sine præstationer i realtid med tre forskellige grafiske træningstilstande:

• Konkurrence: Kæmp mod en personlig rekord eller seneste løbetur. Hurtig visning af præstationen med grafik i realtid for at blive bedre og bedre efter hver løbetur.

• Mål: Indstil en distance, en tid eller et kaloriemål og se fremskridtene hen mod målet som enkle fuldskærmsdiagrammer og påmindelser

• Zone: Fastsæt et mål for hastighed og puls (med pulssensor, ekstra tilbehør) og se udviklingen ved hjælp af enkle fuldskærmsdiagrammer under hele træningsforløbet.

Enkel betjening

Den nye One-Button Control betyder, at de nye sportsure fra TomTom nemt kan styres og navigeres med en enkelt knap. Menuen med alle funktioner og statistik er altid let tilgængelig. I modsætning til de fleste GPS-ure på markedet i dag, som er forsynet med mange og svært betjenelige knapper, gør TomToms nye sportsure med en-knap-styring det meget lettere at håndtere og navigere blandt alle funktionerne – uanset vejret, eller om brugeren har handsker eller lignende på hænderne.

Ud over hurtig og præcis informationsvisning indeholder de nye GPS-ure TomTom Runner og TomTom Multi-Sport også avancerede funktioner, som er udviklet til at opfylde kravene fra såvel løbere som multi-sport entusiaster og andre fitness-dyrkere:

• Supertyndt design: Med urmodulets tykkelse på kun 11,5 millimeter er urene egnet til alle mænd og kvinder uanset tykkelsen på deres håndled.

• Indoor Tracker: Nøjagtig visning af information – også indendørs – betyder, at brugerne også kan måle hastighed og distance under træning på et løbebånd.

• QuickGPSfix: Kom i gang med det samme med hurtig og præcis positionsvisning af træningsforløbet i kraft af den seneste GPS og GLONASS satellitteknologi.

• Multi-platform kompatibilitet: Synkroniser, analyser og del statistik på populære træningssider og fora, bl.a. websiderne TomTom MySports, MapMyFitness, RunKeeper, TrainingPeaks og MyFitnessPal

• Robust Skærm: Ridsefast og vandafvisende glas gør det nemt at aflæse skærmen efter træningen.

• Vand- og vejrbestandighed: Vandtæt ned til 50 meter/5 ATM.

• Batteri med lang levetid: Op til 10 timers batteritid i GPS-tilstand.

• Bluetooth: Kan tilsluttes andre sensorer med den nyeste trådløse teknologi.

• Pulsmåler*: Brug den smarte Bluetooth-pulsmåler til at holde styr på træningen med vægtkontrol, hastighed og meget mere.

TomTom Multi-Sport indeholder alle TomTom Runners funktioner samt mulighed for multi-sport atleter for at måle distance, tid, hastighed og andre vigtige nøgletal, mens de cykler eller svømmer. TomTom Multi-Sport indeholder også funktioner og valgmuligheder som:

• Specialtilpasset cykelholder: Gør det nemt at holde styr på statistik og vigtig information, når man bruger TomTom Multi-Sport på en cykel.

• Kadencesensor**: Mål tempo, hastighed og distance både indendørs og udendørs.

• Indbygget højdemåler***: Nøjagtig visning af højde samt hældning opad og nedad.

• Svømmebevægelsesensor: Detaljeret måling af svømmebevægelser som antal baner, armtag, tid og hastighed samt beregning af en såkaldt SWOLF-værdi til visning af svømningens effektivitet.

Du skal installere Flash Player, hvis du vil have glæde af TomTom.com

Flash skal være installeret på computeren.

Hent Adobe Flash Player