Din indkøbsvogn

Indkøbsvognen er tom

TomTom introducerer ny navigationsplatform – NavKit

Apr 17 2013

TomTom introducerer ny navigationsplatform – NavKit

~ NavKit bliver hjertet i alle de kommende navigationsløsninger fra TomTom ~

København, 17. april 2013 – TomTom lancerer i dag sin nye navigationsplatform, NavKit. Den bliver hjertet i alle fremtidige TomTom navigationsprodukter og vil blive tilgængelig på licensbasis til automotive og enterprise kunder.

NavKit navigationsplatformen tilbyder nye niveauer af fleksibilitet. Den konfigurerbare komponent-arkitektur er blevet designet til at give mulighed for hurtig integration. NavKit har programmeringsinterfaces til at tilføje en individuel brugergrænseflade, portering til ethvert operativsystem og integration af navigationstjenester. Resultatet er, at udviklingen af et opkoblet navigationssystem på enhver enhedsplatform bliver langt hurtigere og enklere.

Den nye NavKit platform indeholder al navigationslogikken i en on-board turn-by-turn navigationsapplikation. Hvert enkelt element er blevet optimeret til at levere en bedre brugeroplevelse, som omfatter ruteplanlægning, fritekstsøgning, 2D-kortbrowsing og 3D-rutevisning, kort-matchet positionering og vejledning i realtid.

– Bilindustriens næste udfordring er at skabe en problemfri opkoblet biloplevelse, siger Harold Goddijn, CEO hos TomTom.For at hjælpe vores kunder med at opnå dette, har vi skabt NavKit, en fleksibel og fremtidssikret navigationsplatform. NavKit gør udviklingen af opkoblede navigationsløsninger nemmere og hurtigere end nogensinde før.

NavKits arkitektur vil give kunder og industripartnere mulighed for at erstatte komponenter på en modulær måde. Dens nye vejledningssystem opnår en hurtigere og mere præcis dynamisk kørselsvejledning – både på TomToms kort og de nye industri-standard Navigation Data Standard (NDS) kort*. Ydermere giver det bedre ruter omkring trafikproblemer og understøtter fuldt ud TomTom Traffic, Version 6.0, inkl. forudsigelser af uheldsvarighed og advarsler om kommende trafikpropper. Den nye fritekstsøgemaskine giver nemmere og hurtigere adresse- og interessepunktsøgning. En ny kortvisualiseringsplatform forbedrer 2D-kortbrowsing og introducerer en innovativ 3D-rutevisning.

NavKit er udviklet i overensstemmelse med de højeste standarder og bliver løbende vurderet af TIOBE**.

Det første kommercielle produkt baseret på NavKit er TomTom GO, som også annonceres i dag..

* Fuld NavKit NDS-understøttelse kommer senere på året/i begyndelsen af næste år.

** Baseret på ISO/IEC 25010:2011

Noter til journalister

Funktioner i NavKit:

• Fritekstsøgemaskine: Giver bilister fritekstsøgning og forslag på tværs af adresser og interessepunkter, understøtter også interessepunkt kategorisynonymer, forkortelser og specialtegn.

• Hurtig og præcis ruteplanlægning: NavKit planlægger en rute hurtigere og mere præcist end standard ruteplanlægningsteknikker ved hjælp af en avanceret teknologi baseret på forudberegnede ruter.

• 3D-kort: Giver bilister en 3D-visning af deres rute med mulighed for 3D-bymodeller og 3D-vartegn til optimering af deres køreoplevelse.

• Avancerede alternative ruter: NavKit foreslår bedre alternative ruter omkring trafikproblemer og understøtter fuldt ud TomTom Traffic Version 6.0, inkl. forudsigelse af uheldsvarighed.

• IQ Routes:Bilister bliver informeret om den bedste rute for tidspunktet på dagen i kraft af TomToms omfattende GPS-datadækning.

• Rejseplanstyring:Ruter med viapunkter kan gemmes, redigeres og slettes. Dette gør det muligt for brugerne at styre rejseplaner og genbruge ruter, som de tidligere har oprettet.

• Pinch to Zoom: Bilister kan bruge touchskærm-teknologi til at justere zoomniveauet på deres kort.

• Kortkonfigurationsmuligheder: OEM-partnere kan justere udseendet af deres kort, så det passer til deres personlige præferencer. Dette omfatter ændring af farven på deres kort, teksturer, vejbredde og kamerasynsvinkel.

• Daglig kørselsassistance: NavKit giver mulighed for lagring af hjemmeadresse, seneste destinationer og foretrukne destinationer. Det betyder hurtig og nem adgang til disse destinationer. Hvis bilisten ikke har valgt en destination, vil TomTom stadig rådgive om den aktuelle trafiksituation omkring bilens aktuelle position.

• LIVE-tjenester: Forsyner bilister med øjeblikkelig trafikinformation, når de har brug for det. Omfatter Traffic 6.0, TomTom Places og sikkerhedsadvarsler.

• Map Share: Daglige kortændringer fra Map Share-fællesskabet. Omfatter dynamiske ændringer som blokerede veje og nye fartgrænser.

• NavKit SDK (Software Development Kit): Giver dokumentation, interfacespecifikationer, tutorials og en komplet navigationsbrugerflade, inkl. kildekode, til at forsyne udviklere med værktøjer til at implementere deres egen opkoblede navigationsapplikation. Et nyt NavKit SDK frigives hvert kvartal. Virksomheder, som er interesseret i at bruge NavKit, kan bestille en evalueringslicens for at få adgang til det nyeste SDK.

Du skal installere Flash Player, hvis du vil have glæde af TomTom.com

Flash skal være installeret på computeren.

Hent Adobe Flash Player