Din indkøbsvogn

Indkøbsvognen er tom

Hvordan fungerer GPS?

TomTom Education

GPS

Historien om GPS

Sådan begyndte det hele
I 1957 opsendte det daværende Sovjetunionen den første menneskeskabte satellit: Sputnik 1. Videnskabsfolk opdagede hurtigt, at man kunne beregne en satellits kredsløb ved hjælp af dopplereffekten. Og derefter at man omvendt kan bruge satellitter til at beregne positionen for en modtager på jorden.

Grundlaget for det moderne GPS-system blev lagt i begyndelsen af 1960'erne af det amerikanske militær. Flåden, luftvåbnet og hæren kom med deres egne designs og ideer, og i 1973 blev et design med elementer fra alle forslag, godkendt af USA's regering. Det blev til NAVSTAR.

Den første satellit til det nye NAVSTAR-GPS blev sendt op i 1974, og fra 1978 til 1985 blev endnu 11 sendt op til testformål. Den komplette konstellation på 24, der i dag sikrer verdensomspændende GPS-dækning til dit navigationssystem, blev fuldendt i 1993.


GPS til alle
Oprindeligt var GPS kun tænkt til militær brug. Men så indtraf tragedien. Den 1. september 1983 kom det koreanske fly KAL007 fra Anchorage til Seoul ud af kurs og ind i sovjetisk luftrum, hvor det blev skudt ned af et sovjetisk Su-15 kampfly. Alle 269 passagerer og hele besætningen omkom.

To uger senere foreslog USAs præsident Reagan, at GPS blev stillet til rådighed til civil brug for at undgå, at navigationsfejl nogensinde skulle kunne føre til en sådan katastrofe igen. Selv om det bestemt ikke var den eneste årsag, var ulykken med det koreanske fly en væsentlig grund til, at der blev åbnet for civil adgang til GPS.


Selective Availability (SA)
Efter at have brugt omkring 12 milliarder USD på at udvikle verdens mest nøjagtige navigationssystem, indbyggede den amerikanske regering en funktion, som blev kaldt Selective Availability (SA), i NAVSTAR, som gjorde systemet mere unøjagtigt for civile brugere for at sikre, at ingen fjende eller terroristgruppe skulle kunne bruge GPS til at fremstille nøjagtige våben.

Det fungerede ved, at der blev indført planlagte fejl i dataudsendelserne fra hver enkelt satellit. Militæret havde adgang til det helt nøjagtige system ved at afkode en ekstra, sikret frekvens, som blev udsendt samtidig.

Under golfkrigen havde det amerikanske militær brug for mange flere GPS-modtagere, end det var i besiddelse af. Man løste problemet ved at anvende civile GPS-modtagere. For at forbedre nøjagtigheden for disse enheder, skulle SA-funktionen midlertidigt sættes ud af kraft. I 2000 meddelte præsident Clinton, at SA ville blive fuldstændig deaktiveret. Årsagen var, at den amerikanske regering ud fra sine 'trusselsvurderinger' konkluderede, at en deaktivering af SA kun ville påvirke den nationale sikkerhed i meget beskeden grad. Dog sagde han i den samme tale, at USA stadig ville kunne foretage 'selektiv blokering' af GPS-signaler inden for et bestemt område, hvis der skulle opstå trusler mod den nationale sikkerhed.

<><>  >>


Du skal installere Flash Player, hvis du vil have glæde af TomTom.com

Flash skal være installeret på computeren.

Hent Adobe Flash Player