Din indkøbsvogn

Indkøbsvognen er tom

Hvordan fungerer GPS?

TomTom Education

Navigation

Længdegrad + breddegrad = smart navigation

De første søfarende navigerede efter let genkendelige kendetegn på land. Metoden har dog oplagte mangler. For det første skal man sejle om dagen og være tæt ved kysten. Og hvis man fæster sin lid til genkendelige landemærker, hvordan skal man så nogensinde opdage noget nyt?

Efterhånden som der blev større behov for at krydse farvande, lærte navigatører at beregne deres breddegrad (hvor langt mod nord eller syd man er på kloden) ved at aflæse solen om dagen og Nordstjernen om natten. Herved kunne man navigere uden at kunne se land.

Efterhånden blev de lokale økonomier mere og mere afhængige af evnen til at rejse over større og større afstande. Driftige personer reagerede på dette økonomiske behov ved at udvikle nye og bedre værktøjer og teknikker til navigation.

Og af og til fik navigationens gradvise udvikling et ordentligt spark fremad. For eksempel da europæiske lande opdagede de formuer, der kunne skabes ved trafik over verdenshavene til Amerika, Afrika og Fjernøsten. Et af resultaterne af denne udvikling var oprettelsen af verdens første multinationale virksomhed for cirka 400 år siden: Det Hollandske Østindiske Kompagni.

I 1700-tallet stod det klart, at den nation, der først kunne finde en effektiv måde at måle længdegrader på til søs ville få et betydeligt handelsmæssigt forspring i forhold til sine konkurrenter. Derfor satte datidens store sømagter – Frankrig, Holland, England, Spanien, Portugal og andre – deres klogeste hoveder på sagen. Hvem der vandt, og hvorfor, er i sig selv en fascinerende historie.

<><>  >>


Du skal installere Flash Player, hvis du vil have glæde af TomTom.com

Flash skal være installeret på computeren.

Hent Adobe Flash Player