Vilkår Og Betingelser

Vilkår og betingelser er gældende for dine ordrer og din brug af TomTom-produkter og -tjenester købt efter den 1. Januar 2020.

1 Gyldighedsområde

Find ud af, hvornår TomToms vilkår og betingelser gælder og hvad de dækker.

Disse Vilkår og betingelser er gældende for:

    i. alle ordrer på, køb af eller andre former for anskaffelse af:
        – produkter og tjenester direkte fra TomTom
        – apps via forhandlere
    ii. din Konto og oprettelse heraf
    iii. brugen af og/eller adgang til:
        – alle produkter, tjenester, apps og brugerindhold; og
        – indbyggede enheder, undtagen i tilfælde, hvor forhandlerens vilkår og betingelser eller vilkår og betingelser udstedt af tredjepartsproducenter af indbyggede enheder måtte være gældende
    iv. overførsel, brug af og/eller adgang til dine brugerdata.

For at undgå tvivl gælder disse vilkår og betingelser ikke for produkter og tjenester, der er givet adgang til via TomTom-udviklerportalen, som er underlagt vilkårene på https://developer.tomtom.com/terms-and-conditions.

Når du (i) indsender en ordre, køber eller på andre måder erhverver et produkt, en tjeneste eller en app, samt når du (ii) bruger og/eller tager adgang til en platform, service eller app, samt når du (iii) opretter en konto, accepterer du samtidig og er bundet af nærværende Vilkår og betingelser med eventuelle ændringer og tilføjelser.

Først i nærværende dokument findes en liste over definitioner anvendt i nærværende Vilkår og betingelser.

2 Bestilling direkte hos TomTom

Dette afsnit beskriver, hvordan du kan bestille et produkt og/eller en tjeneste direkte hos TomTom, hvor meget og hvordan du skal betale, og hvordan du modtager din bestilling.

2.1 Sådan afgiver du en ordre

TomTom tilbyder sine produkter og tjenester via TomToms hjemmesider, platforme og apps. Produkterne og tjenesterne kan bestå af eller indeholde indhold fra TomTom samt tredjeparter.

Når du ønsker at bestille, købe eller på andre måder erhverve et produkt eller en tjeneste direkte fra TomTom, kan du afgive din ordre via en platform, en TomTom-hjemmeside eller en app.

Indsendte ordrer skal godkendes af TomTom. En egentlig aftale indgås, når TomTom accepterer ordren i form af en ordrebekræftelse. TomTom forbeholder sig ret til at afvise ordrer helt eller delvist samt pålægge maksimale ordrebeløb. Alle produktordrer er med forbehold for tilgængelighed fra lager.

Når du downloader en TomTom-app via en forhandler, kan der gælde yderligere vilkår og betingelser fra forhandleren. Læs dem grundigt, før du fortsætter.

2.2 Pris og betaling

Nogle produkter og tjenester er pålagt betaling. Indikerede priser for produkter og/eller tjenester på TomToms hjemmesider og apps er inklusive moms. Eventuelle standardomkostninger for forsendelse og håndtering kan variere afhængigt af værdien af produktet og kurven. Du er selv ansvarlig for eventuelle lokale salgsskatter, andre skatter og offentlige afgifter, hvis nogen, i forbindelse med ordren. Vi forbeholder os ret til at ændre priserne til enhver tid (samt håndhævelse af bestemmelserne i afsnittene "Opsigelse og ændring" i afsnittet "TomToms rettigheder" i kapitlet "Din brugsret" i nærværende Vilkår og betingelser). Eventuelle prisændringer vil ikke påvirke ordrer på produkter eller tidsbegrænsede tjenester afgivet før datoen for prisændringen.

For abonnementer med månedlig betaling træder prisændringer i kraft i starten af næste abonnementsperiode efter datoen for prisændringen under betingelse af, at du er blevet givet rimelig besked herom (enten via mail, TomToms hjemmesider, tjenester apps eller på anden måde).

Du accepterer hermed den nye pris ved at fortsætte med at bruge tjenesterne eller appen efter prisændringens erklærede ikrafttrædelsesdato. I henhold til afsnit 5.3.2, har du ret til at afvise prisændringen ved at annullere dit abonnement inden for fire måneder fra den dato, hvor TomTom informerer dig om prisændringen.

Nogle tjenester og apps tilbydes uden beregning. TomTom forbeholder sig ret til at indstille eller ophøre med at tilbyde disse tjenester eller apps uden beregning til enhver tid. TomTom informerer brugerne, hvis der indføres betaling for en tjeneste eller app. I det tilfælde kan du vælge at fortsætte med at benytte tjenesten eller appen mod betaling eller ophøre med at bruge tjenesten.

Betaling for alle ordrer sker via den betalingsservice, som TomTom stiller til rådighed. For at afgive en ordre og benytte en sådan betalingsservice skal du oplyse den foretrukne betalingsmetode, fakturerings- og forsendelsesadresse (hvis den afviger fra faktureringsadressen) og/eller andre oplysninger, der skal bruges til ekspedition af ordre.

Hvis betaling via vores betalingsservice af forskellige grunde ikke er mulig, sender TomTom en faktura pr. post på det skyldige beløb, som skal betales via check, postordre eller kreditkortbetaling senest 15 dage fra fakturadatoen.

2.3 Levering og risiko for tab

TomTom tilstræber at levere produktet inden for 30 dage fra ordrebekræftelse. Hvis du bestiller flere produkter samtidig, forbeholder TomTom sig ret til at levere produkterne enkeltvis. TomTom tilstræber at gøre bestilte tjenester tilgængelige inden for 24 timer fra ordrebekræftelse.

Produkter leveres til din leveringsadresse. Tjenester gøres tilgængelige til download eller leveres og/eller gøres tilgængelige elektronisk. Risikoen for bortkomst eller beskadigelse af produkter overgår til dig, i det øjeblik produktet leveres til dig. Risikoen for bortkomst eller beskadigelse af en tjeneste overgår til dig, i det øjeblik tjenesten leveres til dig eller gøres tilgængelig elektronisk.

Hvis du ikke accepterer at modtage levering af produktet, forbeholder TomTom sig ret til at opkræve et rimeligt gebyr for opbevaring af produktet, indtil levering kan finde sted.

Hvis levering ikke kan gennemføres af årsager, som TomTom ikke kan påvirke, forbeholder TomTom sig ret til at annullere aftalen og refundere et eventuelt betalt beløb.

Hvis TomTom fejlagtigt leverer et produkt til dig eller leverer og/eller fejlagtigt gør en tjeneste tilgængelig for dig, bedes du kontakte TomTom for yderligere instruktion (e-mail til http://www.tomtom.com/support).

3 Din ret til at annullere en ordre

Som forbruger har du ret til at annullere dit køb i en begrænset periode efter købstidspunktet. Dette afsnit beskriver, under hvilke betingelser du kan benytte din ret til at annullere ordrer på produkter, tjenester og apps.

For produkter købt via TomTom har du ret til at annullere købet uanset årsag i en periode på 14 dage fra den dato, hvor produktet leveres på din leveringsadresse. TomTom refunderer købsprisen samt de oprindeligt afholdte forsendelsesomkostninger (med undtagelse af ekstra omkostninger ved valg af anden leveringsform end den billigste standardleveringsmåde, vi tilbyder, eller hvor flere produkter er bestilt, og ikke alle købte produkter returneres). TomTom foretager refundering med samme betalingsmetode som ved den oprindelige betalingstransaktion, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

For at udnytte din ret til at annullere et køb skal du underrette TomTom herom ved at kontakte TomTom inden for 14 dage fra leveringsdatoen via e-mail på http://www.tomtom.com/support, og du får oplyst et returnummer for ordren. Du kan også benytte vores Annulleringsformular. Herefter skal du straks returnere produktet, uden ret til renter, tilbageholdelse eller krav i øvrigt, til den adresse, der fremgår af den adressemærkat, du modtog samtidig med returnummeret til returnering af ordren.

Hvis du beslutter at annullere købet og returnere produktet til TomTom, vil du blive opkrævet for en eventuel værdiforringelse af produktet som følge af håndtering af produktet ud over det, der kræves for at afprøve produktets funktioner og egenskaber.

Du accepterer, at TomTom kan opkræve eventuelle forsendelses- eller portoudgifter i forbindelse med returforsendelse af produktet.

For tjenester leveret af TomTom accepterer du, at TomTom begynder at levere den bestilte tjeneste med det samme – eller hurtigst muligt – efter TomToms ordrebekræftelse, og at din 14 dages ret til annullering bortfalder straks ved ibrugtagning af tjenesten.

For apps leveret af TomTom eller en forhandler accepterer du, at ibrugtagning af den leverede app starter med det samme – eller hurtigst muligt – efter at du har downloadet appen, og at din 14 dages ret til annullering bortfalder ved ibrugtagning.

4 Din konto og dine abonnementer

Du skal evt. oprette en TomTom-konto for at kunne købe et produkt eller en tjeneste, tilgå eller bruge en tjeneste, en app og/eller brugerindhold eller for at håndtere dine brugerdata og/eller brugerindhold. Læs dette afsnit for at finde ud af dine rettigheder og forpligtelser vedrørende din konto og dit abonnement. Du kan også se, hvordan du eller TomTom kan lukke din konto eller dit abonnement.

4.1 Din konto: registrering og håndtering

Vi kan kræve, at du opretter en konto og logger ind på den relevante platform for at:

    i. bestille et produkt eller en tjeneste,
    ii. tilgå eller bruge en tjeneste, app og/eller brugerindhold (enten anskaffet direkte fra TomTom eller via en forhandler) og
    iii. være i stand til at uploade og/eller downloade brugerdata og/eller brugerindhold.
    iv. administrere din konto og/eller dine abonnementer.

Uagtet din ret til at anvende et brugernavn ("alias" eller "kaldenavn") ved oprettelse af din konto forpligter du dig til at afgive korrekte personoplysninger, når du registrerer dig. Vi beder dig holde din brugerkonto opdateret og ændre dine personoplysninger ved eventuelle relevante ændringer.

Tjenester, apps og brugerindhold er udelukkende beregnet til brugere, der er fyldt atten (18) år. Du lover og garanterer, at du er 18 år eller ældre. Det er ikke tilladt at oprette en konto for en anden person, gruppe eller enhed uden dennes samtykke, og det er ligeledes ikke tilladt at sælge eller overdrage din profil eller konto.

Du er ansvarlig og hæfter for aktiviteter på eller udført via din konto. Du er ansvarlig for dit eget brugernavn samt aktiviteter foretaget herunder. TomTom kan ikke gøres ansvarlig for tab som følge af uautoriseret brug af din konto, uanset om det sker med eller uden din viden.

Du skal omgående underrette TomTom, hvis du får kendskab til, at tredjepart har adgang til eller bruger tjenester, apps, brugerdata og/eller brugerindhold via din konto uden din tilladelse, samt i tilfælde af andre typer sikkerhedsbrud.

4.2 Abonnementer, fornyelse og gratis prøveperioder

En tjeneste kan tilbydes mod engangsbetaling eller på abonnementsbasis. Når du har tegnet et betalt abonnement, kan den pågældende tjeneste blive leveret til dig enten på månedlig eller fast basis. Betalte månedlige abonnementer tegnes for en ubestemt tidsperiode, og din foretrukne betalingsmetode debiteres automatisk i starten af hver abonnementsperiode for gældende afgifter og skatter, medmindre du opsiger det månedlige abonnement, FØR abonnementsperioden fornyes. Abonnementer vil blive indgået på ubestemt tid, medmindre du og TomTom har aftalt et fast tidsrum.

TomTom kan også tilbyde dig et prøveabonnement på et betalt månedligt eller fast abonnement uden betaling eller til reduceret pris (et "prøveabonnement") fra tid til anden og efter TomToms eget skøn. TomTom har ret til at afgøre kravene til prøveabonnementet og til at tilbagetrække eller ændre i dets vilkår og betingelser når som helst uden forudgående varsel og uden ansvar for dig eller tredjeparter, i det omfang det er tilladt under gældende lovgivning.

Hvis du vil benytte dig af prøveabonnementet, kræver TomTom, at du oplyser din foretrukne betalingsmetode. Ved at angive sådanne oplysninger accepterer du, at TomTom automatisk kan opkræve dig betaling for det betalte abonnement (enten på løbende månedlig eller fast basis) på første dag efter prøveabonnementets ophør. Du vil få forudgående besked om den gældende betaling, faktureringscyklus og andre relevante oplysninger for det betalte abonnement.  HVIS DU IKKE VIL BETALE FOR ABONNEMENTET EFTER PRØVEPERIODENS OPHØR, SKAL DU OPSIGE DET RELEVANTE BETALTE ABONNEMENT FØR PRØVEPERIODENS OPHØR I HENHOLD TIL SEKTION 4.3.

Du kan se detaljer om dine abonnementer på https://www.tomtom.com/account/details.html#my-subscriptions ved at bruge e-mailadresse og adgangskode for din TomTom-konto. Klik på konto og derefter på "Abonnementer".

4.3 Opsigelse af konto og/eller abonnement

Du kan opsige et månedligt betalt abonnement uden at angive nogen grund når som helst FØR begyndelsen af en ny abonnementsperiode eller prøveabonnementets ophør, eller inden for fire måneder fra den dato, hvor TomTom informerer dig om prisændringen i overensstemmelse med sektion 2.2. TomTom kan også opsige din konto og/eller dit abonnement uanset årsag (og uagtet retten til opsigelse ifølge kapitlet "Opsigelse og restriktioner i forbindelse med misligholdelse fra din side" i nærværende Vilkår og betingelser). TomTom forpligter sig til at informere dig i videst muligt omfang i tilfælde af forventet opsigelse og forsøger – under alle omstændigheder – at orientere dig med mindst tredive (30) dages varsel til datoen for opsigelse af din konto.

Hvis du ønsker at opsige dine abonnementer købt gennem TomTom, skal du gøre det ved at logge ind på TomToms hjemmeside med e-mailadresse og adgangskode for din TomTom-konto. Du kan opsige når som helst. Der gælder en 30 dages opsigelsesperiode. Efter opsigelse af din konto vil du ikke længere have adgang til data, herunder dine brugerdata. Du er selv ansvarlig for at notere brugerdata, som du ønsker at bevare, før opsigelsen gennemføres.

Hvis du har et abonnement for en afgrænset periode, vil dit abonnement automatisk blive fornyet på ubestemt tid, når den periode udløber, medmindre du opsiger det FØR fornyelsesdatoen. TOMTOM INFORMERER DIG PÅ FORHÅND OM UDLØBSDATOEN FOR DIT NUVÆRENDE ABONNEMENT OG BETALINGEN, BETALINGSCYKLUSSEN OG RELEVANTE VILKÅR FOR FORNYELSESPERIODEN. Under fornyelsesperioden accepterer du, at TomTom kan bruge din aktuelle foretrukne betalingsmetode til den kommende betaling. FORNYEDE ABONNEMENTER KAN OPSIGES NÅR SOM HELST VED AT GIVE TOMTOM 30 DAGES VARSEL i henhold til sektionen ovenfor.

Hvis du vælger at opsige et betalt abonnement på en app (premium), og appen tilbyder en "gratis version", vil du stadig have adgang til denne gratis version, medmindre du afinstallerer appen fra din enhed. 

Hvis du ønsker at opsige din TomTom-konto, skal du kontakte http://www.tomtom.com/support med et varsel på mindst 30 dage.

TomTom kan også opsige din konto og/eller dit abonnement uanset årsag (og uagtet retten til opsigelse ifølge kapitlet "Opsigelse og restriktioner i forbindelse med misligholdelse fra din side" i nærværende Vilkår og betingelser). TomTom forpligter sig til at informere dig i videst muligt omfang i tilfælde af forventet opsigelse og forsøger – under alle omstændigheder – at orientere dig med mindst tredive (30) dages varsel til datoen for opsigelse af din konto.

Ved opsigelse af din konto og/eller dit abonnement skal du tilintetgøre alle kopier af TomTom indholdet samt alle komponenter og dele.

Efter opsigelse af din konto vil du ikke længere have adgang til data, herunder dine brugerdata. Du er selv ansvarlig for at notere brugerdata, som du ønsker at bevare, før opsigelsen gennemføres.

5 Din brug

Den licens, under hvilken TomTom giver dig tilladelse til at tilgå og bruge TomTom-tjenester og -apps, er underlagt visse brugsregler. I dette afsnit kan du se dine brugsrettigheder og ansvar vedrørende brugerdata og brugerindhold samt TomToms rettigheder og forpligtelser vedrørende samme indhold.

5.1 Dine brugsrettigheder

5.1.1 Tjenester og apps

TomTom giver dig tilladelse til at tilgå og bruge tjenester og apps leveret direkte fra TomTom eller via forhandler i overensstemmelse med nærværende Vilkår og betingelser. I tilfælde, hvor du køber en tjeneste eller app, vil du få tilladelse til at tilgå og bruge den betalte tjeneste og/eller app, når købet er gennemført.

5.1.2 TomTom-indhold

Tjenester og apps omfatter indhold tilhørende TomTom. Du tildeles licens til at bruge indhold tilhørende TomTom, der leveres til dig som en del af og/eller via produktet, tjenesten eller appen, på de vilkår, der fremgår af dette afsnit.

Licensen er ikke-eksklusiv og kan ikke overføres. Licensen omfatter ikke ret til fremtidige opgraderinger, opdateringer, supplerende indhold eller support eller teknisk assistance i tilknytning til tjenesten, appen eller indhold stillet til rådighed af TomTom, medmindre TomTom eksplicit har angivet, at disse modtages som en integreret del af produktet, tjenesten eller appen.

Hvis opgraderinger, opdateringer eller supplerende indhold til tjenesten, appen eller indhold leveret af TomTom stilles til rådighed, vil brugen heraf være underlagt nærværende Vilkår og betingelser eller eventuelle andre vilkår og betingelser og kan være pålagt supplerende betaling. Du vil blive informeret herom og anmodet om at acceptere det pågældende, før TomTom leverer den relevante opgradering, opdatering eller supplerende indhold.

Derudover er følgende gældende for TomTom kort (en tjeneste udbudt af TomTom):

    1. vedrørende data for Kina: Du accepterer, at tjenester omfattende data for Kina kan være underlagt yderligere vilkår og betingelser, som formidles til dig, når TomTom får kendskab hertil. Data for Kina må ikke eksporteres fra Kina.
    ii. vedrørende data for Indien: Du accepterer, at tjenester omfattende data for Indien kan være underlagt yderligere vilkår og betingelser, som formidles til dig, når TomTom får kendskab hertil.
    iii. vedrørende data for Sydkorea: Du accepterer, at tjenester omfattende data for Sydkorea kan være underlagt yderligere vilkår og betingelser, som formidles til dig, når TomTom får kendskab hertil. Data for Korea må ikke eksporteres fra Sydkorea.

5.1.3 ODbL-data

i. Tjenester og apps kan benytte ODbL-data. I det omfang, at dette er tilfældet, gælder følgende:

    (a) En sådan brug skal identificeres i dokumentationen vedrørende sådanne tjenester og/eller apps eller på anden måde formidles til dig på din anmodning.

    (b) På anmodning skal TomTom inden for en rimelig periode levere alle relevante ODbL-data til dig eller henvise dig til et sted, hvor de relevante ODbL-data er tilgængelige. I det omfang, det er angivet, kan TomTom opkræve dig rimelige produktionsomkostninger for leveringen af en fysisk distribution. For at undgå tvivl skal det bemærkes, alle sådanne leverede ODbL-data fortsat licenseres i henhold til ODbL.

    (c) Desuden gælder der ingen restriktioner for sådanne ODbL-data i henhold til disse vilkår og betingelser ud over de restriktioner og forpligtelser, der er inkluderet i selve ODbL'en.

ii. ODbL-dataene leveres, som de er og forefindes og med alle forhåndenværende fejl, og TomTom fraskriver sig udtrykkeligt alle andre garantier, det være sig udtrykkelige eller underforståede, herunder, men ikke begrænset til, de underforståede garantier for ikke-krænkelse, salgbarhed, tilfredsstillende kvalitet, nøjagtighed, adkomst og egnethed til et bestemt formål.

5.1.3 Brugerdata og brugerindhold

TomTom giver dig tilladelse til (i) at uploade, bruge og ændre brugerdata og til (ii) at uploade og bruge brugerindhold i overensstemmelse med nærværende Vilkår og betingelser.

Ved overførsel af brugerdata opretholder du alle rettigheder hertil.

Ved overførsel af brugerindhold, opretholder du alle rettigheder hertil, men du giver hermed TomTom en ikke-eksklusiv, overdragelig, underlicenserbar, royaltyfri, evig, uigenkaldelig, fuldt betalt og verdensomspændende licens til at bruge, reproducere, gøre det tilgængeligt for offentligheden, udgive, oversætte, modificere, producere afledte værker og distribuere og registrere dine brugerdata i forbindelse med tjenesten, alene eller i kombination med andet indhold eller materialer, i enhver form og på hvilken som helst måde, metode og teknologisk måde, både eksisterende og fremtidigt opfundne. Du forstår, at de rettigheder, du har givet i denne sektion, ikke bliver påvirket af, at din konto slettes.  Du accepterer også, hvor det er relevant og tilladt under gældende lovgivning, at du giver afkald på alle "moralske rettigheder", eller tilsvarende rettigheder, som f.eks. din ret til at blive genkendt som ophavsmanden på brugerdata, inklusive feedback, og din ret til at protestere over respektløs behandling af sådant brugerindhold.

Du accepterer også, at TomTom må beholde en kopi af dit brugerindhold til arkiveringsformål for at overholde deres lovmæssige og kommercielle forpligtelser.

Du bekræfter, at du er ejeren, eller at du har fået overdraget disse rettigheder af den retmæssige ejer, af alle immaterielle rettigheder til brugerindholdet, der er påkrævet i henhold til disse vilkår, og at delingen af disse brugerdata ikke overtræder de immaterielle rettigheder. en tredjeparts immaterielle rettigheder.

Hvis du mener, at dit arbejde er blevet uretmæssigt kopieret og opslået på tjenester, apps eller TomToms hjemmesider, og at dette udgør en krænkelse af dine rettigheder, skal du sende os følgende oplysninger: (i) navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse samt en elektronisk eller fysisk underskrift på copyrightindehaver eller dennes udpegede stedfortræder; (ii) en beskrivelse af det copyrightbeskyttede indhold, som er blevet brugt uretmæssigt; (3) en beskrivelse af de tjenester, apps eller hjemmesider tilhørende TomTom, hvor materialet uretmæssigt indgår; (iii) en skriftlig erklæring, hvor du angiver, at du er i god tro om, hvorvidt den anfægtede brug ikke er godkendt af copyrightindehaver, dennes agent eller ifølge loven; samt (5) en erklæring, hvor du på tro og love erklærer, at ovenstående oplysninger efter din bedste vidende er korrekte, og at du er indehaver af copyrighten eller optræder på dennes vegne. Ovenstående krav skal opfyldes for, at meddelelsen til TomTom vedrørende en eventuel krænkelse har retskraft. Klager vedrørende krænkelse af copyright sendes til: Legal@tomtom.com.

Vedrørende brugerindhold, der tilhører andre brugere, giver TomTom dig ret til at bruge, redigere og uploade denne type brugerindhold i overensstemmelse med nærværende Vilkår og betingelser.

5.2 Dine brugsansvar og forpligtelser

5.2.1 Dit ejerskab til brugerdata og brugerindhold

TomTom påberåber sig ikke at have ejendomsret til brugerdata eller brugerindhold. Du bekræfter og garanterer, at du ejer eller er indehaver af de nødvendige licenser, rettigheder, samtykker og tilladelser til at uploade brugerdata og brugerindhold, og til at give TomTom alle rettigheder ifølge nærværende Vilkår og betingelser, herunder retten til at give andre brugere af tjenester, apps og TomToms websteder tilladelse til at bruge, redigere og uploade dit brugerindhold i overensstemmelse med nærværende Vilkår og betingelser.

5.2.2 Begrænsninger for ændring af produkter, tjenester og apps

Ud over hvad der er tilladt ifølge gældende lov eller udtrykkeligt givet tilladelse til i kraft af en teknologi eller andre midler stillet til rådighed af TomTom via produkter, tjenester og apps, har du ikke ret til og kan ikke tildele andre personer retten til at ændre, forvanske eller modificere produkter, tjenester eller apps, hverken helt eller delvist (uanset om de er erhvervet direkte fra TomTom eller via forhandler), analysere ved reverse engineering, dekompilere eller opbryde produkter, tjenester eller apps med henblik på udvikling af andre produkter eller at bryde eller omgå kryptering, ej heller at give tredjepart tilladelse til eller mulighed herfor.

5.2.3 Undladelse af og indberetning af misbrug

Vær opmærksom på, at TomTom ikke påtager sig ansvar for løbende at overvåge tjenester, apps og brugerindhold. Hvis du konstaterer misbrug af tjenester, apps eller brugerindhold begået af andre brugere, skal du rapportere et sådant misbrug til TomTom ved at kontakte TomTom support på http://www.tomtom.com/support

Når du tilgår eller bruger tjenester og apps, samt når du uploader eller benytter brugerdata eller brugerindhold, accepterer du at afstå fra upassende adfærd, herunder, men ikke begrænset til, følgende:

    i. Reklameformål samt mod betaling: brug af tjenester og apps og/eller brugerdata eller brugerindhold til reklame, salgsfremmende formål, markedsføring og/eller salgsformål, opslag af henvendelser eller andre former for kommercielt indhold under nogen form via tjenester og apps. Du accepterer endvidere at afstå fra direkte eller indirekte at opkræve gebyr for tredjeparts brug af tjenester og apps og/eller brugerindhold, samt at afstå fra at modtage betaling fra tredjepart desangående. Endvidere accepterer du at afstå fra at formulere eller spejle nogen tjenester, apps eller brugerindhold;
    ii. Elektroniske angreb: alle påvirkninger af tjenester og apps, der har til formål at omgå, forstyrre, afbryde, skade, deaktivere, overbelaste eller begrænse funktionaliteten i software eller hardware, telekommunikationsudstyr, (sikkerhed) teknologi, tjenester og apps. Du er indforstået med ikke at måtte sende brugerdata eller brugerindhold, der indeholder softwarevirus, programmer eller anden computerkode. Du accepterer, at du ikke vil uploade brugerdata eller brugerindhold, der kan sende materiale eller på anden måde gøre materiale tilgængeligt, som indeholder virus, trojanske heste, orm, tidsbomber eller lignende software, der kan forstyrre driften af TomToms servere, computere eller netværk eller en brugers konto, computere, netværk eller produkter. Du erklærer ligeledes, at du vil afstå fra at bruge eller initiere automatiske systemer, herunder men ikke afgrænset til "robotter" og "spider virus", der tilgår tjenester og apps og sender flere beskeder eller anmodninger til TomToms servere, end normale, private brugere af tjenester og apps med rimelighed kan forventes at sende i en tilsvarende tidsperiode via konventionelle systemer. Du accepterer at afstå fra at forsøge at få adgang til eller deaktivere en anden brugers konto, computere eller netværk uden tilladelse.
    iii. Spam eller chikane: opslag af brugerindhold, der indebærer overførsel af "junkmail," "kædebreve", uønsket massemail eller "spammail";
    iv. Foregive at optræde for TomTom: visning af brugerindhold på en måde, der indikerer, at TomTom har forbindelser eller tilhørsforhold til, sponsorerer eller anbefaler brugerindhold, der er misvisende, krænkende, ulovligt, skadeligt, hindrende, groft, nedgørende, obskønt, vulgært, hadefuldt, som krænker tredjeparts rettigheder, på anden måde er ulovligt, eller som begrænser TomToms intellektuelle ejendomsret;
    v. Misvisning: upload af brugerindhold, der understøtter information, som med dit kendskab er usandt eller misvisende;
    vi. Lovbrud eller krænkelse af andres rettigheder: visning af brugerindhold, der krænker eller overtræder andres rettigheder, herunder copyright, varemærker, patenter, branchehemmeligheder, fortrolighed, offentliggørelse eller anden personlig ret eller ejendomsret. Du accepterer endvidere, at du ikke vil opslå brugerindhold, foretage handlinger eller benytte tjenester og apps på en måde, der udgør lovovertrædelse eller opfordrer andre til ulovlige handlinger. Du erklærer endvidere, at du ikke vil opslå indhold, direkte eller via link, der er ulovligt, stødende, injurierende, nedgørende, krænkende, provokerende, vildledende, ukorrekt, misvisende, ondsindet, svindelagtigt, falsk, upassende, skadeligt, chikanerende, intimiderende, truende, hadefuldt, groft, vulgært, obskønt, pornografisk, voldeligt, eksplicit seksuelt, eller som krænker fortrolighedshensyn, publiceringsret, intellektuel ejendomsret, ejendoms- eller kontraktmæssige rettigheder, eller som er krænkende med hensyn til seksuel overbevisning, race, kultur eller etnisk oprindelse, som kan skade eller true andres sikkerhed, eller som indeholder personoplysninger (herunder telefonnummer, hjemme- eller e-mailadresse, navn eller efternavn), fotos eller andre billeder tilhørende eller vedrørende andre brugere eller anden tredjepart, uden deres eksplicitte samtykke, eller som der på anden måde kan gøres indsigelse imod.
     vii. Indsamling eller publicering af data: Vær opmærksom på, hvilke persondata du deler. Du afstår fra at hente eller forsøge at hente data gennem en tjeneste, app eller brugerindhold, undtagen hvis TomTom agter at oplyse sådanne data eller gøre dem tilgængelige for dig. Endvidere er du indforstået med ikke at måtte uploade brugerindhold, der indeholder sider, hvortil der kun er begrænset adgang eller adgang med password, eller skjulte sider eller billeder;
    viii. Al anden ulovlig eller uønsket brug: brug af tjenester, apps og brugerindhold, som er lovstridig eller i modstrid med nærværende Vilkår og betingelser. Du erklærer samtidig, at du vil afstå fra at overtræde adfærdskodeks eller andre retningslinjer gældende for tjenester, apps og/eller brugerindhold.

5.2.4 Ansvarsfraskrivelse vedrørende brugerinteraktion

Du alene er ansvarlig for dine handlinger i forhold til andre mennesker, hvad enten de sker på nettet eller personligt. TomTom kan ikke gøres ansvarlig for tab eller skade som følge af interaktion med andre brugere eller personer, du finder via tjenester og apps, eller personer, der finder dig via oplysninger opslået på, af eller via tjenester og apps. Du erklærer, at du vil tage rimelige forbehold i alle interaktioner med andre brugere af tjenester og apps og foretage nødvendige undersøgelser, før du møder andre personer. TomTom er ikke forpligtet til at engagere sig i tvister mellem brugere, men kan vælge at gøre det efter eget valg.

5.2.5 Ansvarsfraskrivelse vedrørende fysisk aktivitet

Tjenester og apps kan indeholde funktioner, der opfordrer til fysisk aktivitet Du er selv ansvarlig for at vurdere risici og kontakte din lægefaglige vejleder, før du indleder fysiske aktiviteter eller anvender TomToms produkter eller tjenester. TomTom er ikke ansvarlig for skade eller erstatningskrav fremsat mod dig som følge af din brug af eller manglende mulighed for at bruge funktionerne i produkter, tjenester eller apps.

5.3 TomToms rettigheder

5.3.1 Kommunikation og information

Når du opretter en konto, accepterer du, at TomTom må kommunikere med dig via elektroniske kanaler, og at oplysninger vedrørende din brug af tjenester og apps, brugerindhold og/eller brugerdata deles med os.

5.3.2 Opsigelse og ændringer

TomTom forbeholder sig ret til med eller uden varsel at begrænse, ændre, opdatere, opgradere og supplere tjenester, apps og brugerindhold leveret til dig eller stillet til rådighed for dig via din brug af et produkt, en tjeneste eller en app (erhvervet direkte via TomTom eller via forhandler), medmindre levering af sådanne opdateringer, opgraderinger eller supplerende indhold udgør en integreret del af produktet, tjenesten eller appen, som oplyst af TomTom ved købet.

TomTom forbeholder sig ret til at ændre priserne for tjenester (engangsbeløb og abonnementspriser) og apps, hvis du er blevet informeret herom med rimeligt varsel. Hvis ændringerne fører til prisstigninger eller på anden måde er til din ulempe (undtaget i tilfælde, hvor prisstigninger skyldes øgede afgifter eller skatter), har du ret til at opsige dit abonnement forud for eller på datoen, hvor ændringen træder i kraft, som beskrevet i sektion 4.3.

5.3.3 Brugerdata og brugerindhold

TomTom kan efter eget skøn indsamle og bearbejde brugsstatistikker over brugerdata og brugerindhold med henblik på at forbedre produkter, tjenester og/eller apps, forudsat at de har indhentet dit samtykke.

Når du overfører brugerdata, giver du samtidig TomTom global, tidsubegrænset, uigenkaldelig, gebyrfri licens til at bruge og kopiere nævnte brugerdata til TomToms eget brug – uden at vise brugerdata til tredjepart uden dit samtykke – når denne brug kræves, for at TomTom kan levere det produkt og/eller den tjeneste, du har bestilt.

Med hensyn til brugerindhold giver du hermed TomTom ret til at give andre brugere tilladelse til at bruge, ændre og uploade brugerindhold, som du uploader via tjenester og apps i overensstemmelse med nærværende Vilkår og betingelser.

TomTom kan bruge oplysningerne efter eget skøn, globalt og uden vederlag, samt uden hensyntagen til ideelle rettigheder, intellektuelle ejendomsrettigheder og/eller andre ejendomsrettigheder til sådanne oplysninger.

Hvis TomTom bliver gjort opmærksom på, at brugerindhold udgør en overtrædelse af dele af nærværende Vilkår og betingelser eller på anden måde krænker tredjeparts rettigheder, kan TomTom fjerne denne type brugerindhold uden forudgående varsel. TomTom kan afbryde din adgang til og brug af tjenester og apps til upload af sådanne brugerindhold.

6 Opsigelse og restriktioner i forbindelse med misligholdelse fra din side

Dette afsnit beskriver konsekvenserne, hvis du ikke overholder nærværende Vilkår og betingelser, herunder for sen betaling for tjenester og/eller abonnementer.

TomTom forbeholder sig ret til efter eget skøn, og uden at det berører andre rettigheder, omgående og uden krav om varsel og uden hæftelse over for dig eller andre, at opsige din konto og/eller dit abonnement, slette din profil samt alt brugerindhold og/eller brugerdata og blokere din adgang til alle dele af din konto, tjenester og apps, hvis (i) du misligholder eller overtræder væsentlige bestemmelser i nærværende Vilkår og betingelser, (ii) betaling for tjenester og/eller abonnementer ikke sker efter fremsendelse af første rykker.

I et sådant tilfælde skal du returnere eller destruere alle kopier af TomTom indholdet og alle dele heraf.

Ved opsigelse ophører samtidig alle licenser samt rettigheder, som du er blevet tildelt af TomTom.

7 Produktet er omfattet af en begrænset garanti

TomTom tilbyder en begrænset garanti for hvert nyt eller renoveret TomTom-produkt. Dette afsnit beskriver betingelserne for og omfanget af denne begrænsede garanti samt dine juridiske rettigheder i tilfælde af defekt. Det forklarer også, hvordan du kan indsende et erstatningskrav for dit produkt. For forbrugerne er fordelene ved TomToms begrænsede garanti et tillæg til alle de rettigheder og beføjelser, som er formuleret i forbrugerbeskyttelseslove og -reglementer.

7.1 Begrænset garanti

TomTom tilbyder en begrænset garanti for, at produktet (købt direkte hos TomTom eller via forhandler) er frit for materiale- eller fabrikationsfejl ved normal brug i en periode på to (2) år fra købsdato, eller fra købsdato og frem til datoen for et eventuelt brud fra din side af nærværende Vilkår og betingelser, hvor den korteste af de to perioder vil være gældende. I den periode kan TomTom – efter eget skøn – vælge at reparere eller ombytte produktet uden beregning for dele eller arbejdskraft. Derudover skal TomTom varetage transport og/eller forsendelsesomkostninger i relation til reparation eller ombytning. Hvis produktet bliver repareret efter udløbet af perioden, vil garantiperioden for reparationen være på seks (6) måneder fra reparationsdatoen. Denne begrænsede garanti kan ikke overføres. Bemærk venligst, at dine rettigheder i henhold til gældende lov om salg af forbrugergoder ikke berøres af garantien i denne paragraf.

7.2 Manglende dækning under begrænset garanti

Denne begrænsede garanti dækker ikke skade som følge af normalt slid, eller hvis produktet er blevet åbnet og repareret af andre end personer autoriseret af TomTom, og den dækker endvidere ikke skade som følge af: fejlagtig brug, fugt, væsker, opbevaring i nærheden af eller eksponering for varme samt uheld, misbrug, manglende overholdelse af den vejledning, der følger med produktet, forsømmelse eller misligholdelse. Den begrænsede garanti dækker ligeledes ikke fysiske skader på produktets overflade.

Derudover dækker den begrænsede garanti ikke tjenester, apps, brugerindhold eller tredjepartsmaterialer, der måtte medfølge eller være installeret i produktet, eller som modtages via de pågældende tjenester, apps eller TomToms websteder. Den begrænsede garanti dækker ikke installation, afmontering eller vedligeholdelse af produktet eller omkostninger i forbindelse hermed.

TomTom yder ikke nogen form for kommerciel eller andre typer garanti for produkterne ud over den begrænsede garanti beskrevet i nærværende Vilkår og betingelser. Denne begrænsede garanti udgør den eneste garanti, der ydes til dig, og den træder i stedet for alle andre former for udtrykkelige garantier eller (eventuelle) lignende forpligtelser som følge af annoncer, dokumentation, emballage eller anden kommunikation.

7.3 Fremsættelse af garantikrav

Hvis du ønsker at fremsætte et krav under den begrænsede garanti, skal du orientere TomTom om den pågældende defekt og beskrive den over for TomTom ved at tage kontakt til TomTom på http://www.tomtom.com/support inden for garantiperioden på 2 år, hvorefter vi udsteder et returforsendelsesnummer til din ordre. Produktet skal returneres til TomTom snarest muligt efter orientering om defekten, vedlagt en beskrivelse af defekten samt returforsendelsesnummeret udstedt af TomTom, til den adresse, der fremgår på den adresselabel, du har modtaget sammen med returforsendelsesnummeret til returnering af ordren. Du skal overholde alle øvrige returprocedurer, som TomTom måtte oplyse.

8 Garantien er begrænset med hensyn til tjenester, apps, brugerindhold og tredjepartsmateriale

Læs dette afsnit for at se TomToms materialeansvar over for dig. Information og data, der bruges i TomToms tjenester, apps og brugerindhold, som er genereret af tredjeparter.

TomTom kan være afhængig af tredjeparter til levering af (eller dele af) tjenester, apps og brugerindhold.

Du bør især være opmærksom på, at beregningsfejl kan forekomme ved brug af navigationssystemer eller under eventuel brug, overførsel eller ændring, der kan blive påvirket af lokale forhold og/eller ufuldstændige eller ukorrekte data.

Tjenester, apps, brugerindhold eller alle former for tredjepartsmateriale leveres "som beset" og uden nogen form for garanti.

I videst muligt omfang tilladt ved lov yder TomTom hverken garanti eller tilsvarende – udtrykkeligt eller underforstået – for køb (direkte hos TomTom eller via forhandler), adgang til og brug af tjenester, apps, brugerindhold eller tredjepartsmaterialer, herunder men ikke begrænset til (i) korrekthed, fejl og nøjagtighed (ii) egnethed, (iii) brugsegnethed, (iv) pålidelighed, defekt, drift eller tilgængelighed, (v) sikkerhed mod krænkelse, (vi) sikkerhed, risiko for opfangelse af information, virus eller andet skadeligt, (vii) håndværksmæssig kvalitet, support, information eller tjenester, (viii) krænkende, truende, nedgørende, ulovlige eller på anden måde angribelige forhold.

Bestemmelserne i dette afsnit påvirker ikke dine lovmæssige rettigheder ifølge gældende national lovgivning, herunder men ikke afgrænset til lovmæssige, obligatoriske garantier. Hvis en del af denne begrænsede garanti vurderes at være ugyldig eller med manglende mulighed for håndhævelse, vil de øvrige dele af den begrænsede garanti stadig være gældende med fuld kraft.

9 Begrænsning af ansvar og skadeserstatning fra din side

Din opmærksomhed henledes specielt til dette afsnit. Læs dette afsnit for at se, under hvilke omstændigheder TomTom er erstatningspligtig over for dig i forbindelse med et produkt, en tjeneste, en app, brugerdata, databidrag fra brugere eller en tredjeparts materiale, herunder begrænsninger og undtagelser. Dette afsnit påvirker ikke dine rettigheder i henhold til den gældende obligatoriske nationale lovgivning.

9.1 Ansvarsbegrænsning

I videst muligt omfang tilladt ved lov kan hverken TomTom eller deres funktionærer, ledere eller ansatte gøres ansvarlige over for dig eller tredjepart for skade, hverken direkte, særlig, tilfældig, indirekte eller følgeskade (herunder men ikke begrænset til skade som følge af manglende mulighed for at bruge eller få adgang til produkterne, tab af data, tab af omsætning, tab af indtjening, afbrydelse af forretningsaktiviteter eller lignende) som følge af eller i forbindelse med:

    i. brugen af eller manglende mulighed for at bruge eller få adgang til eller på anden måde benytte et produkt, en tjeneste, app, brugerdata, databidrag fra brugere eller tredjeparts materialer, uanset om TomTom er blevet underrettet om muligheden for en sådan skade, eller
    ii. din eller andre brugeres adfærd (på nettet eller offline) eller deltagelse i arrangementer under TomTom eller brugerindhold, uanset om TomTom er blevet underrettet om muligheden for en sådan skade. Du har det fulde ansvar for din brug af tjenester, apps , brugerdata og brugerindhold; eller
    iii. svigagtig og vildledende fremstilling fra brugeres side af tjenester, apps og/eller brugerindhold; eller overtrædelse af en eller flere af disse Vilkår og betingelser, eller
    iv. lovgivning eller tredjeparts rettigheder.

Derudover står TomTom ikke inde for brugerindhold eller holdninger, anbefalinger eller rådgivning udtrykt heri, og TomTom fraskriver sig udtrykkeligt ethvert og alt ansvar i forbindelse med din adgang til og brug af sådant brugerindhold. TomTom optræder udelukkende som passiv kanal til distribution af brugerindhold og påtager sig hverken ansvar eller forpligtelse i forbindelse med brugerindhold eller brugernes aktiviteter. Selv i tilfælde, hvor TomTom vælger at overvåge brugerindhold, påtager TomTom sig intet ansvar for eller nogen forpligtelse til at overvåge eller fjerne sådant brugerindhold.

Med dette gældende, og hvis TomTom kendes ansvarlig for tab lidt af dig i forbindelse med din brug af (eller manglende mulighed for at bruge) og/eller få adgang til eller på anden måde anvende funktionerne i produkter, tjenester, apps, brugerindhold, brugerdata og/eller tredjepartsmaterialer, vil TomToms ansvar (i) i tilfælde af betalte produkter, tjenester eller apps være begrænset til det beløb, som du har betalt for pågældende produkt, tjeneste eller app, og (ii) i tilfælde af gratis tjenester, apps, dine brugerdata og dit brugerindhold være begrænset til et beløb på 350,00 USD.

Uagtet ovenstående eller andet indeholdt i disse Vilkår og betingelser, er der intet i disse Vilkår og betingelser, der begrænser parternes ansvar for dødsfald eller personskade som følge af parternes egen forsømmelighed, eller for så vidt angår de stiltiende garantier i afsnit 12-15 i Sale of Goods Act 1979 (købeloven) eller Consumer Protection Act 1987 (forbrugerbeskyttelsesloven) eller dine juridiske rettigheder i forhold til defekte produkter eller produkter, der ikke er som beskrevet, eller andet erstatningsansvar, som ikke kan undtages eller begrænses af gældende lov

Gældende, ufravigelig, national lovgivning kan tilsidesætte bestemmelserne om begrænset ansvar, som er fastlagt i nærværende Vilkår og betingelser. Ovenstående ansvarsbegrænsning påvirker ikke dine rettigheder ifølge gældende, ufravigelig, national lovgivning. Yderligere oplysninger om dine rettigheder ifølge gældende, ufravigelig, national lovgivning fås ved at kontakte Forbrugerrådet eller anden relevant myndighed.

9.2 Skadeserstatning

Du accepterer at godtgøre, beskytte og skadesløsholde TomTom, deres datterselskaber, ledere, direktører, medarbejdere, agenter, licenshavere samt leverandører for krav, tab, ansvar, udgifter, skade og omkostninger, herunder og uden begrænsning advokatsalærer som følge af eller i tilknytning til din brug af og/eller din adfærd i forbindelse med et produkt, en tjeneste, en app og/eller dit brugerindhold samt din adfærd over for andre brugere eller overtrædelse af nærværende Vilkår og betingelser, lovgivning eller tredjeparts rettigheder.

10 Tredjeparts materialer og tredjeparts hjemmesider

TomTom bruger også licenser, information og henvisninger til nogle andre eksterne enheder (tredjeparter). Se vilkår og betingelser for brug, reproduktion og distribution af materiale fra tredjeparter, og hvordan de påvirker det TomTom-produkt, du har købt.

Produkter, tjenester og apps kan omfatte tredjepartsmaterialer. Brugen af tredjepartsmaterialer inkluderet i produkter, tjenester og apps kan være underlagt andre vilkår og betingelser end nærværende. De officielle meddelelser om ophavsret og specifikke licensbetingelser for disse tredjepartsmaterialer kan findes på eller via vores websted http://www.tomtom.com/legal.

Du accepterer hermed, at du ved afgivelse af en ordre samtidig har læst og accepterer vilkår og betingelser for eventuelle tredjepartsmaterialer, der måtte være inkluderet i produkter, tjenester og apps.

Hvis TomTom henviser til tredjeparters hjemmesider og/eller tredjepartsmaterialer via link og/eller adgang hertil, sker det udelukkende som en service, og det er ikke udtryk for, at TomTom står inde for eller anbefaler tredjeparts hjemmesider eller materialer. TomTom er ikke ansvarlig for tredjepartsmaterialer eller indhold på tredjeparts hjemmesider, tjenester eller funktionalitet, links på tredjeparters hjemmesider eller tjenester, eller for ændringer eller opdateringer på tredjeparters hjemmesider eller tjenester.

11 Force majeure

Dette afsnit beskriver de ekstraordinære betingelser og omstændigheder, under hvilke TomTom er juridisk undtaget fra at opfylde sine kontraktlige forpligtelser over for dig.

Force majeure betegner omstændigheder, der forhindrer TomTom i at opfylde sine forpligtelser ifølge nærværende Vilkår og betingelser, og som er uden for TomToms rimelige kontrol, herunder for sen, forsinket eller ufuldstændig leverance fra TomTom samt midlertidigt og delvist utilgængelig konto, tjeneste, app, brugerdata og/eller databidrag fra brugere som følge af omstændigheder, som TomTom ikke med rimelighed kan forventes at være herre over. I en force majeure-situation tilsidesættes alle TomToms forpligtelser. Skulle den periode, hvor TomTom ikke kan opfylde sine forpligtelser som følge af force majeure, fortsætte i mere end halvfems (90) kalenderdage, er begge parter berettigede til skriftligt at opsige købsaftalen, og TomTom er berettiget til at indstille aftalen om levering af tjenester eller apps uden at være forpligtet til at betale en eventuel kompensation, der opstår som følge af eller i forbindelse hermed.

12 Beskyttelse af personlige oplysninger

I dette afsnit kan du, som er bruger af TomToms produkter, tjenester og apps, finde ud af, hvordan dine personlige oplysninger (f.eks. navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer) håndteres og behandles af TomTom.

For at kunne levere produkter og tjenester til dig har TomTom brug for nogle personoplysninger om dig. TomTom følger EU's og lokal lovgivning vedrørende fortrolighed og beskyttelse af persondata. Baseret på dette bruger TomTom udelukkende dine oplysninger til det formål og i det tidsrum, som var intentionen, da de blev indhentet. Du kan læse vores gældende fortrolighedserklæring på http://www.tomtom.com/privacy.

13 Tredjepartsrettigheder

Tredjeparter har ingen rettigheder i henhold til gældende lovgivning i forhold til håndhævelse af noget vilkår i disse Vilkår og betingelser. Det påvirker dog ikke nogen ret eller retsmiddel tilhørende en tredjepart, der eksisterer, eller er til rådighed, bortset fra en sådan gældende lovgivning.

14 Ændringer

TomTom forbeholder sig ret til at foretage ændringer i eller tilføjelser til nærværende Vilkår og betingelser til enhver tid. Du finder den nyeste udgave på TomToms hjemmeside. Tjek venligst TomTom-webstederne jævnligt.

15 Hele aftalen

Nærværende Vilkår og betingelser (herunder alle bilag og tilføjelser hertil, som medfølger i pakken med produktet), samt andre vilkår og betingelser, hvis det er relevant, udgør den samlede aftale mellem dig og TomTom vedrørende produkterne, herunder supporttjenester (hvis relevant), tjenester, apps, brugerdata og/eller brugerindhold, og de har forrang for al anden tidligere eller samtidig mundtlig eller skriftlig kommunikation, tilbud eller fremstillinger vedrørende softwaren eller andre emner omfattet af nærværende Vilkår og betingelser. Hvis vilkår inkluderet i TomToms politikker eller supportprogrammer er i modstrid med nærværende Vilkår og betingelser, skal bestemmelserne i nærværende Vilkår og betingelser være gældende. Hvis enkelte bestemmelser i nærværende Vilkår og betingelser erklæres ugyldige, uden retskraft, retsstridige eller ikke er mulige at håndhæve, vil de øvrige bestemmelser stadig være fuldt gældende.

16 Fortsat gyldighed

Alle bestemmelser i nærværende Vilkår og betingelser, som ifølge deres karakter rækker ud over afslutningen eller udløbet af ethvert salg eller licens på din konto, tjeneste, app, brugerdata, og brugerindhold, vil forblive i kraft efter ophør af nærværende Vilkår og betingelser.

Dette omfatter, men er ikke begrænset til TomToms licens til at bruge, uploade, ændre, distribuere, videregive på licens, reverse engineer, dekompilere eller opdele og vise brugerindhold skabt af dig.

17 Adskillelighed

Hvis enkelte bestemmelser i nærværende Vilkår og betingelser erklæres ugyldige, uden retskraft, retsstridige eller ikke er mulige at håndhæve, vil de øvrige bestemmelser stadig være fuldt gældende. I tilfælde af ugyldige bestemmelser vil TomTom fremsætte nye vilkår og betingelser til erstatning herfor. De nye vilkår og betingelser vil i deres indhold og virkning blive fortolket så tæt som muligt på de oprindelige bestemmelser, men sådan at de har fuld gyldighed.

18 Gældende lov og jurisdiktion

Nærværende Vilkår og betingelser samt eventuelle tvister opstået på baggrund heraf eller vedrørende køb samt brug af produkter, tjenester, apps, brugerdata, brugerindhold eller andet er underlagt engelsk lovgivning. FN's konvention om aftaler og internationale køb udelukkes hermed fra anvendelse til disse vilkår og betingelser.

Domstolene i England har eksklusiv jurisdiktion og enekompetence til at afgøre tvister eller sager opstået som følge af eller i tilknytning til nærværende Vilkår og betingelser (herunder ikke-kontraktlige tvister og krav). Denne bestemmelse påvirker ikke din ret ifølge ufravigelig, lokal lovgivning, herunder din ret til, hvor det er relevant, at bringe en tvist eller sag opstået som følge af eller i tilknytning til nærværende Vilkår og betingelser for domstolene i din egen retskreds eller andre domstole, der er værneting for sådanne tvister.

19 Oversættelser

Den engelske version af disse vilkår og betingelser er den gældende version for dit køb. Eventuelle oversættelser leveres udelukkende for lethedens skyld.

20 Spørgsmål og klager

Hvis du har spørgsmål, forslag eller klager vedrørende din ordre, dit køb eller nærværende Vilkår og betingelser, eller du af andre årsager ønsker at kontakte TomTom, kan du kontakte os via e-mail på http://www.tomtom.com/support. TomTom registrerer din e-mailhenvendelse og behandler alle klager hurtigst muligt og med svar inden for en (1) uge.

Liste over definitioner

Konto

Din konto hos TomTom oprettet via en platform eller app.

App

Alle mobilapps udviklet af TomTom, der kan downloades via en forhandler.

Indbygget enhed

Ethvert produkt der er indbygget i et køretøj og sælges via en tredjepart til dig.

Platform

Alle platforme, som TomTom stiller til rådighed, og hvor du kan modtage tjenester. Platforme omfatter, men er ikke begrænset til:
– TomTom MyDrive
– TomTom HOME
– MyTomTom
– TomTom MySports
– TomTom diskussionsforum
– samt alle andre platforme på internettet

Produkt

Al hardware, alle elementer og alt tilbehør, herunder, men ikke begrænset til:
– Alle navigationsenheder (undtagen indbyggede enheder)
– Sportsenheder
– Medfølgende enheder og tilbehør

ODbL

Open Database-licensen fra Open Data Commons v 1.0 – en kopi er tilgængelig her: https://opendatacommons.org/licenses/odbl/1.0/index.html.

ODbL-data

Data, der er licenseret i henhold til vilkårene i ODbL (og som specifikt omfatter data, der er hentet fra OpenStreetMap Foundation, samt afledte databaser, der stammer fra sådanne data).

Forhandler

Alle forhandlere på nettet eller på fysiske salgssteder, der sælger produkter, indbyggede enheder, tjenester og apps, herunder, men ikke begrænset til tredjepartsforhandlere (bilforhandlere) og tredjeparts appbutikker.

Tjeneste

Enhver betalt eller gratis serviceydelse leveret af TomTom via elektroniske kanaler, enten på abonnementsbasis, løbende basis eller som engangsservice, herunder men ikke begrænset til:
– kort (enten forinstallerede eller til download)
– oplysninger om sikkerhedskameraer
– trafikinformation
– interessepunkter
– vejroplysninger
– information om brændstofpriser
– stemmer
– TomTom-indhold
– Platforme

Vilkår og betingelser

Disse generelle vilkår og betingelser for TomTom International B.V., en familievirksomhed med hovedsæde i Amsterdam, registreret virksomhedsadresse på De Ruijterkade 154 (1011 AC) Amsterdam, Holland, og registeret i det hollandske handelskammers handelsregister under nummer 34076599 og med momsnummeret NL 8007.65.679.B.01.

Tredjepartsmateriale

Indhold, software-koder, data, oplysninger, funktionalitet, andet indhold og algoritmer på licens eller på anden måde gjort tilgængelig af andre end TomTom.

TomTom-indhold

Alle oplysninger, tekst, filer, scripts, grafik, billeder, lyde, musik, videoer, interaktive funktioner, funktionaliteter eller andre lignende materialer, stillet til rådighed af TomTom.

TomTom-websteder

Alle websteder, der er stillet til rådighed af TomTom, som du har adgang til uden først at skulle registrere dig eller logge ind, herunder, men ikke begrænset til:
– www.tomtom.com
– www.routes.tomtom.com
www.places.tomtom.com

Brugerdata

Indhold, som du uploader på eller via en app, en platform, et produkt eller en tjeneste, herunder meddelelser, materialer, oplysninger, data, meninger, fotos, profiler, beskeder, noter, links til websteder, musik, videoer, design, grafik, lys, og ethvert andet indhold, undtagen i det omfang TomTom har de intellektuelle ejendomsrettigheder til det førnævnte indhold, eller det nævnte indhold på anden måde tilhører TomTom, dets datterselskaber eller licenstagere.

Brugerindhold

Alt brugerindhold, der er givet i bidrag til TomTom via brugen af en app, en platform, et produkt eller en tjeneste, men kun når TomTom har retten til at bruge disse data i overensstemmelse med din godkendelse, den relevante produktinformation, nærværende Vilkår og betingelser, og/eller TomToms erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, som TomTom har gjort tilgængelig for dig.

Copyright © 2024 TomTom International BV. All rights reserved.